Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Magnetisme og Elektricitet.
dens. Dette er imidlertid kun Grundlaget, hvorpaa der skal bygges en
Teori for Nordlyset. Der staar en Mængde Ting tilbage at forklare;
hvorfor f. Eks. Nordlyset ikke viser sig ved Ækvator, medens netop
dér Tordenvejr er hyppigst, hvorfor Nordlys forekommer mindre ofte ved
Polerne end nogle Bredegrader derfra. Den, hvem det er Lykke-
des bedst at forklare disse Spørgsmaal, er Professor Edlund i Stock-
holm, hvis Nordlysteori ansés for at være den sandsynligste. Det er
imidlertid umuligt her at gaa nærmere ind paa denne Teori.
Blandt de Forskere, der i de senere Aar har beskæftiget sig med
Nordlys-Undersøgelser, maa særligt nævnes vor Landsmand Sophus
Tromholt.
164. Hvor højt over Jordfladen befinder Nordlyset sig?
En Opmaaling af Nordlysets Højde kan kun være omtrentlig.
Maalingen bør nemlig ske fra mindst to forskellige Steder og ved et
saa foranderligt Fænomen er det yderst vanskeligt at vide, om begge
Iagttagerne maaler den. samme Straale. Man antager imidlertid, at den
nederste Grrændse for Nordlyset ligger 10 å 40 Mile højt, medens den
øverste strækker sig 50 å 70 Mil op i Atmosfæren. Endel Nordlys
synes dog at opstaa langt lavere, i Skyregionen, ja næsten helt nede
ved Jordfladen. Dette gælder i Særdeleshed om Nordlysene i Polar-
egnene.
165. Forekommer Nordlys lige talrigt paa alle Bredegrader?
I Havanna er der i 100 Aar kun iagttaget 6 Nordlys, medens
der i Polaregnene næppe hengaar en eneste klar Nat i den mørke
Aarstid uden Nordlys; længere mod Polerne aftager atter Nordlysenes
Talrighed.
III,
166. Hvad forstaas der ved Galvanisme eller Berørings-
elektricitet ?
Indtil Slutningen a± forrige Aarhundrede kendte man næppe
nogen anden Maade at frembringe Elektricitet paa, end ved Gnidning
eller Friktion. Ganske vist var man paa det Rene med, at der i Sky-
erne dannedes Elektricitet, men paa hvilken Maade var aldeles ubekendt.
Nogle Forskere troede vel at have opdaget, at der dannedes Elektricitet
ved visse kemiske Processer, men deres Paastande var kun grundede
paa famlende Forsøg, og man var ved Fremstilling af Elektricitet ude-
lukkende henvist til Gnidning eller Friktion.