ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
68 Magnetisme og Elektricitet. dens. Dette er imidlertid kun Grundlaget, hvorpaa der skal bygges en Teori for Nordlyset. Der staar en Mængde Ting tilbage at forklare; hvorfor f. Eks. Nordlyset ikke viser sig ved Ækvator, medens netop dér Tordenvejr er hyppigst, hvorfor Nordlys forekommer mindre ofte ved Polerne end nogle Bredegrader derfra. Den, hvem det er Lykke- des bedst at forklare disse Spørgsmaal, er Professor Edlund i Stock- holm, hvis Nordlysteori ansés for at være den sandsynligste. Det er imidlertid umuligt her at gaa nærmere ind paa denne Teori. Blandt de Forskere, der i de senere Aar har beskæftiget sig med Nordlys-Undersøgelser, maa særligt nævnes vor Landsmand Sophus Tromholt. 164. Hvor højt over Jordfladen befinder Nordlyset sig? En Opmaaling af Nordlysets Højde kan kun være omtrentlig. Maalingen bør nemlig ske fra mindst to forskellige Steder og ved et saa foranderligt Fænomen er det yderst vanskeligt at vide, om begge Iagttagerne maaler den. samme Straale. Man antager imidlertid, at den nederste Grrændse for Nordlyset ligger 10 å 40 Mile højt, medens den øverste strækker sig 50 å 70 Mil op i Atmosfæren. Endel Nordlys synes dog at opstaa langt lavere, i Skyregionen, ja næsten helt nede ved Jordfladen. Dette gælder i Særdeleshed om Nordlysene i Polar- egnene. 165. Forekommer Nordlys lige talrigt paa alle Bredegrader? I Havanna er der i 100 Aar kun iagttaget 6 Nordlys, medens der i Polaregnene næppe hengaar en eneste klar Nat i den mørke Aarstid uden Nordlys; længere mod Polerne aftager atter Nordlysenes Talrighed. III, 166. Hvad forstaas der ved Galvanisme eller Berørings- elektricitet ? Indtil Slutningen a± forrige Aarhundrede kendte man næppe nogen anden Maade at frembringe Elektricitet paa, end ved Gnidning eller Friktion. Ganske vist var man paa det Rene med, at der i Sky- erne dannedes Elektricitet, men paa hvilken Maade var aldeles ubekendt. Nogle Forskere troede vel at have opdaget, at der dannedes Elektricitet ved visse kemiske Processer, men deres Paastande var kun grundede paa famlende Forsøg, og man var ved Fremstilling af Elektricitet ude- lukkende henvist til Gnidning eller Friktion.