Hvorfor - Fordi 1890

 Læren om Varmen. IX Side Fryser Vandet altid til Is ved o°........................................................... 126. Hvorledes virker Afkøling paa Vandets Rumfang............................................... 127. Hvorfor er Is lettere end Vand............................................................... 127. Hvorfor udvider Isen sig, naar den stivner.................................................. 127. Hvorfor sprænges ofte Vandledningsrør i Frostvejr........................................... 127. Hvorfor bliver Isen ikke buet udad, idet den udvider sig, naar en Vandmasse fryser tilis 128. Hvorfor springer Teglstene, Klipper, Træ o. s. v. ofte itu om Vinteren.. 128. Hvor stor er Isens Sprængkraft.............................................................. 128. Hvorfor bøjer Kantstenene paa vore Fortove sig ofte udad.................................... 128. Hvorfor omvikler man om Vinteren Vandledningsrør med Halm .................................... 129. Hvorfor bør man ikke fortsætte med Murarbejde efter at det er blevet Frostvejr. 129. Hvorfor s!aar Jorden Revner i Frostvejr..................................................... 129. Hvorfor stivner ikke alt Vandet i en Sø til Is............................................... 129. Dannes altid Isen paa den Maade, som ovenfor beskrevet...................................... 129. Hvorfor fryser rindende Vand ikke saa tidligt som stillestaaende . ?....... I3°- Hvorfor føles Vandet forholdsvis varmt om Vinteren.......................................... 130. Hvorfor fryser Havet kun sjældent til....................................,.................. 130. Hvoraf kommer det, at visse Søer aldrig fryser til, uagtet de er beliggende i et koldt Klima.................................................................................. 130. Hvad er Grunden til, at Fodspor o. lign, paa en Vej ofte i Frostvejr ser ud som op- højede Isdannelser .............................................................. 131. Hvorfor føles det ofte koldere i Tøvejr, end naar det er nogle Grader under Nul ..... 131. Hvorledes skal man forklare, at der opstaar Varme, naar Vand fryser......................... 131. Hvoraf kan man slutte, at der frigøres Varme, naar Vand fryser.............................. 131. Indeholder Isen nogen Varme................................................................. 131. Hvorledes kan man paa en simpel Maade vise, at Isen er varm................................. 131. Hvad forstaas der ved en Kuldeblanding...................................................... 132. Hvorfor køler Is af o” mere end Vand af o°.................................................. 132. 111. Hvad er Forbrænding......................................................................... 132. Hvorfra kommer Varmen og Lyset ved en Forbrænding........................................... 133. Hvilke er de almindeligste Brændmaterialer.................................................. 133. Hvorledes er Luften sammensat...............K............................................... 133. Hvorfor maa et Legeme først antændes, inden det brænder..................................... 133. Hvilke Stoffer opstaar ved Forbrænding ..................................................... 133. Hvad er Aske............................................................................. 133. Hvorfor er en brændende Bunke Gløder rød.................................................... 134. Hvoraf kommer det, at en Kulbunke kan være glødende indeni, endskøndt den er sort udvendig............................................................... .......... 134. Hvorfor brænder et Baal livligere, saalænge der er noget Brænde tilbage, end naar der kun er Gløder ................................... ................................ 134. Hvorfor bliver Forbrændingen altid livligere, naar man lægger nye Kul paa en Bunke Gløder . . . .......................................... ............................... 134. Hvorfor ryger en Ild mere straks i Begyndelsen eud senere hen under Forbrændingen... 134. Hvorfor bør man tænde en Ild fra neden...................................................... X34. Hvorfor stiger Flammen i Vejret ............................................................ 135. Hvad er Aarsagen til, at voksende Træer er en saa udmærket Beskyttelse mod Hede . 135, Hvad er Aarsagen til, at Genstande, overtrukne med saakaldt Imprægneringsvæske, ikke saa let antændes................ ... .................................................. I35* Hvad er Aarsagen til de Smaaflammer, som man ofte ser skyde frem fra et brændende Stykke Træ eller Kul................................................................... 135. Hvorfra kommer de blaa Flammer, som man ser over en Bunke Gløder . . ....................... 135. Hvilke Farer medfører Anvendelsen af saakaldte Fyrfade eller Udbækkener til Opvarm- ning af et Værelse....................................... ............................. 136. Hvad forstaas der ved en »Vannenecessaire« eller transportabel Ovn.......................... 136. Hvorfor brænder Stenkul langsommere end Kokes.................................... 136. Hvorfor brænder Stenkul i Flamme ........................................................... 136. Hvorfor brænder en Ild bedre om Vinteren end om Sommeren............................. . 136. Hvorfor brænder en Ild trægt paa høje Bjærge ............................................... 137. Hvorfor brænder Ilden daarligere i Tøvejr end i Frostvejr................................... 137. Hvorfor brænder en aaben Ild bedre, naar det blæser, end i stille Vejr................... 137. Hvad er Grunden til at en Ild, som er nærved at slukkes, »kommer sig«, naar man puster paa den....................... ....................................... ............ 137