Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

110 Læren om Lyden. ved det andet selv om dette ligger i betydelig Afstand (se Fig. 100). Uhel- dige i saa Henseende er derimod lange firkantede Rum, særligt naar de er forsynede med Galleri. I saadanne Lokaler trænger Lydbølgerne ind i Hjørnerne og ind under Galleriet; derved opstaar der Hvirvelbevægelse og Lydens Tilbagekastning forstyrres. Der findes flere berømte Lokaler, hvor en sagte Hvisken paa et Sted i Rummet tydeligt høres paa et andet Punkt, uden at man paa de mellemliggende Steder kan høre noget. TIT. 252. Hvilken Forskel er der mellem en Lyd og en Tone? Enhver Aarsag, som sætter Luften i Svingninger, fremkalder en Lyd, En Tone opstaar, naar Luften sættes i regelmæssige Svingninger. 253. Hvori adskiller den ene Tone sig fra den anden? Tonerne skælnes fra hverandre ved deres Højde, Styrke og Klang eller Timbre. Højden, det, som gør en Tone høj eller lav, beror paa det Antal Svingninger, der træller Øret i et Sekund. Tonen er højere, jo flere Svingninger det lydende Legeme udsender i et Sekund. Er Svingnin- gernes Antal mindre end 16 eller større end 38,000, opfatter Øret dem ikke som Tone. I førstnævnte Tilfælde hører man hver enkelt Sving- ning som en enlig Lyd, i sidste Tilfælde gør Svingningerne et pinligt Indtryk paa Øret (lyder f. Eks. som en gennemtrængende Hvislen eller Pi- ben). Tonens Styrke, det, som gør Tonen svag eller stærk, beror paa Luftpar- tiklernes Svingningsvidde; jo større Svingningsvidden er, desto stærkere er Tonen. Klangen er en særlig Egenskab, som Tonen faar fra det Instrument, som har frembragt dön, og som gør, at samme Tone, frem- bragt paa forskellige Instrumenter, lyder forskelligt. 254. Hvorledes bestemmes de forskellige Toner? Ved Sekund. deres Svingningstal, d. v. s. Antallet af Svingninger i et 255. Hvad forstaas der ved Toneskala? Syv Toner, som følger paa hverandre efter en bestemt Lov. Da man naturligvis kan begynde med en hvilkensomhelst Tone, faar man ligesaa mange Skalaer som Toner.