Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyden. 111 256. Hvorledes benævnes Hovedtonerne i Skalaen og hvilke er deres Svingningstal i Forhold til den første Tone? c* li- Q* f' g" a' h' c" do re mi fa sol la si do 1 9/8 5/4 4/3 3/2 6/s 15/8 2 Den Tone, hvormed man begynder Skalaen (c' eller do), kaldes Grundtonen eller Primen, og man faar da følgende Skala: c' d' e' P g' a' h' c“ Prim Sekund Terts Kvart Kvint Sext Septim Oktav. (Grundtone). 257. Hvilken Betydning har de i foregaaende Stykke angivne Tal? Disse Ciffre, de saakaldte relative Svingningstal, angiver kun Forholdet mellem Grundtonens Svingningstal og de enkelte Toners i Skalaen. For at faa at vide, hvormange Svingninger Tonerne virkelig gør i Sekundet, behøver man derefter kun at bestemme en eneste Tones virkelige eller absolute Svingningstal, for at kunne beregne alle de an- dres. Den Tone, hvorfra man sædvanlig gaar ud, er det enstrøgne a, Stemmegaflens, der ved international Overenskomst er fastsat som Nor- maltone med 435 Svingninger i Sekundet. Den enstrøgne Oktavs To- ner faar da følgende Svingningstal: c' d' P g' a' h) c“ 261 294 326 348 391 435 489 522 258. Hvorledes bærer man sig ad med at faa Instrumenter til at stemme overens? Ved at stemme dem efter en Tone lig med Stemmegaflens. Før A aret 1859 benyttede man i Frankrig en Gaffel, som gjorde 448 Svingninger i Sekundet. Paa Ludvig den Femtendes Tid (i den sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede) var Graflens Svingningstal 405. I den nyere Tid er saaled.es a' vedbleven at stige, og derved ogsaa alle de øviige Toner. En Følge heraf blev, at al Musik blev højere, hvilket selvfølgelig medførte Vanskelighed for Opera-Tenorer. Ved andre Lan- des Operascener havde et andet Svingningstal. For at bringe Rede og Fasthed ind i dette Forhold, blev det paa en Kongres i Aaret 1859 bestemt, at a' skulde gøre 435 Svingninger. En Gaffel, indrettet efter denne Forskrift, kaldes Normalgaffel og benyttes nuomstunder overalt.