Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

112 Læren om Lyden 259. Hvorfor synker Violintonen, naar S trængene ikke er til- strækkeligt spændte? Tonen fra en Stræng er lav, i samme Grad som Strængen er lang, tyk og lidet spændt; den er høj, naar. Strængen er kort, tynd og stærkt spændt. 260. Hvorfor stiger Violintonen i et Lokale, der er fyldt med Mennesker ? Fordi Vanddampene, som Menneskemassen udaander, gør Stræn- gene fugtige, men naar Tarmstrænge bliver fugtige, bliver de kortere, og Tonen maa da stige. 261. Hvorfor er Strængene paa et Fortepiano eller en Harpe ulige lange? De lange, tykke Strænge er for de dybe Toner, de smaa og tynde for de høje. Da man nu i disse Instrumenter vil have en hel Mængde Toner, maa S trængenes Længde gradvis forandres. 262. Hvorpaa beror det, at visse Toner lyder godt sammen, medens andre gør et ubehageligt Indtryk paa Øret? De Toner, hvis Svingningstal staar i et simpelt Tal forhold til hverandre, danner sammen en vellydende Akkord; dette betyder i fysisk Forstand, at disse Toners Svingninger med korte Mellemrum fal- der sammen. De Toner derimod, hvis Svingninger aldrig falder sammen eller kun med lange Mellemrum, danner sammen en Mislyd eller Dissonans. Deres Svingningstal staar ikke i noget simpelt Forhold til hverandre. 263. Hvilke Toner danner tilsammen den bedste Vellyd? Først og fremmest to lige høje Toner, derefter Grundtonen og Oktaven (Forholdet mellem Svingningstallene 1 til 1 eller 1 til 2). I første Tilfælde falder alle Svingningerne sammen, i sidste Tilfælde hver- anden. Andre vellydende Akkorder er f. Eks. c—e—g, [f—a—c', hvis Svingningstal i begge Akkorder er i Forholdet 4:5:6. 264 Hvad forstaas der ved Overtoner? Den Tone, som en Stræng eller anden Tonegiver frembringer, er sædvanligvis sammensat af en Hovedtone og flere eller færre Bitoner, der alle er højere end denne og saa svage, at der udkræves et særlig