Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyden. 113 øvet Øre for at høre dem. Disse Bitoner kaldes, fordi de er højere end Hovedtonen, Overtoner, og giver hvert Instrument dets særegne Klang; jo flere Overtoner desto fyldigere Tone. Helmholtz i Berlin tilkommer Æren for at have gjort Rede for Overtonernes Eksistens og Betydning. 265. Hvilken Sammensætning benyttes til Støbning af Klokke- metal? 4 Dele Kobber og 1 Del Tin. Denne Legering lyder bedre end hvert af disse Metaller for sig. Stundom tilsættes der Zink, ja under- tiden endog Sølv. 266. Hvorfor lyder ikke alle Klokker ens? En Klokkes Tone beror paa Legeringens Beskaffenhed, samt paa Klokkens Form og Størrelse. Naar Klokken vibrerer som Følge af Kneblens Slag, forandrer den Form — om end umærkeligt for Øjet, — bliver aflang i Retning af Slaget og forkortes i Retningen vinkelret mod dette. Som Følge af Metallets Elasticitet genvinder den der- efter sin oprindelige Form, og gaar over til en modsat Stilling, saa at den forlængede Diameter bliver forkortet og den forkortede forlænget. Paa denne Maade vedbliver Klokken længe at vibrere, og dens Sving- ninger overføres paa Luften. Takten for disse Svingninger beror paa Klokkens Størrelse og Form, hvoraf saaledes ogsaa Tonen kommer til at afhænge. Fig. 101 tjener til at vise Maaden, hvorpaa en Klokke vibrerer. Naar et almindeligt Glas paa Fod stryges med en Violinbue, saa gør Buen her samme Nytte som Kneblen i en virkelig Klokke. Ved det strøgne Sted sættes Glasset i Svingninger, og der fremkommer en ty- delig Tone. Forat anskueliggøre disse Svingninger har man ophængt en let Kugle A, som ligger ind mod Glasset. I samme Øjeblik Glasset stryges, kastes Kuglen med Heftighed udad, selv om den ikke sidder lige ved Buen. Man ser heraf, at hele Klokken vibrerer, skønt kun et Fig. ioi. En Klokkes Svingninger. Punkt anslaaes; man kan ogsaa med samme Kugle finde Punkter paa Klokken, som aldeles ikke vibrerer, og Kuglen ligger i disse Punkter stille imod Klokken. 8