Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

114 Læren om Lyden. 267. Hvorfor dæmpes Lyden af en Klokke, naar man berører den med Fingeren? Fordi Fingerens Tryk hindrer Klokkens Svingninger. 268. Hvorfor lyder en revnet Klokke daarligt? Fordi Revnen danner en Afbrydelse i Metalmassen, saa at de paa hver sin Side af Revnen liggende Dele ikke kan deltage i hver- andre» Svingninger. 269. Hvorved fremkommer Tonen hos en vibrerende Stræng? Naar Strængen er spændt, indtager den sin Ligevægtsstilling. Naar man stryger den med Buen, føres Strængen et Stykke til Siden; naar den derefter bliver fri, gaar den atter over i Ligevægtsstillingen, som den derefter, i Lighed med Pendulet, overskrider til den anden Fig. 102. Vibrerende Stræng. Side. Paa denne Maade kom- mer Strængen i regelmæssige penclulagtige Svingninger, der forplantes til Luften og der- med til Øret. Man kan for Øjet anskueliggøre Strængens Svingninger ved paa denne at hænge smaa tynde Papirstrim- ler bøjede i Spidsvinkel; naar Strængen stryges, afkastes straks disse saakaldte „Rytte- re/ og dette desto heftigere, jo nærmere de sidder ved Buen. 270. Hvorledes opstaar Tonerne i Blæseinstrumenter? Tonerne i en Fløjte eller et Blæseinstrument i Almindelighed op- staar ved den i Fløjten værende Luftsøjles Svingninger og aldeles ikke fra selve Fløjten. Fløjter af samme Dimensioner grver alle den samme Tone, uden Hensyn til af hvilket Materiale Fløjten er forfærdiget. Mate- rialets Beskaffenhed indvirker kun paa Klangen. Enhver som ikke er døv, vil kunne høre Forskellen mellem en Klarinet og et Messing- instrument, selv om de giver samme Tone. 271. Hvorfor dæmpes ikke Tonen i et Blæseinstrument, naar man holder det i Haanden? Fordi det ikke er Instrumentets Vægge, der sættes i Svingning, som Tilfældet var med en Klokke, men, som vi ovenfor har sagt, den i Instrumentet værende Luft.