ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyden. 115 272. Hvorledes opstaar Luftsvingningerne i et Blæseinstru- ment? Vi skal ved Redegørelsen herfor væsenlig holde os til Orgel- piberne, eftersom de er de simpleste. Hvad der siges om disse gælder ogsaa om andre Slags Fløjter. Fra en Blæsebælg presses der Luft gennem Fod- eller Mund- stykket ind i et ovenfor dette liggende mindre Rum, hvorfra den ud- strømmer gennem en smal Sprække eller Ridse. Som Følge af Gnid- ningsmodstanden i den smalle Aabning kommer den udstrømmende Luft i Svingninger, hvortil yderligere den skarpe Kant eller „Læben“ (paa Figuren betegnet med A) bidrager. Disse Svingninger foraarsager endnu ingen Tone, men kun en hvæsende Lyd (særlig tydelig i Fløjten). En Tone opstaar først derved, at de af denne Masse Svingninger, som A Fig. IO3- Flageolet. B Mundstykke; A skraa „Læbe“, imod hvilken Luften brydes; c Udgangssted for Luftsøjlen, har en dertil passende Takt, sætter Luften i den ovenfor Mundstyk- ket liggende Del af Pi- ben i Svingninger. Men en saadan Luftsøjle kan ikke vibrere paa mere end én Maade, d. v. s. give en Tone, saalænge Indblæsningen sker paa samme Maade; derfor maa man i et Orgelværk have en Pibe for hver Tone, lange for de lave Toner, korte for de høje. I Fløjten findes ganske vist kun én Pibe, men den kan saa at sige gøres længere eller kortere ved at aabne eller tillukke Hullerne, som findes anbragte langs dens Side. I Messinginstru- menter frembringes de forskellige Toner baade ved Klapper eller Ven- tiler (analog med Fløjten) og ved forskellig Indbiæsning. Ved disse Instrumentér erstattes Ridsen, som fandtes i Orgelpiben, af den Blæsen- des Læber. 273. Hvorfor hviner det i Vindues- og Dørsprækker, naar det blæser? En revnet Vinduesrude gør her samme Tjeneste som den fine Ridse i en Fløjte. Naar det blæser, presses Luften gennem Revnen og kan under gunstige Forhold sætte Luften paa den anden Side af Vinduet i Svingning. Af omtrent samme Aarsag synger det i Tele- graftraade, naar de sidder flere Side om Side og Vinden suser imel- lem dem. 8*