Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Lyden.
115
272. Hvorledes opstaar Luftsvingningerne i et Blæseinstru-
ment?
Vi skal ved Redegørelsen herfor væsenlig holde os til Orgel-
piberne, eftersom de er de simpleste. Hvad der siges om disse gælder
ogsaa om andre Slags Fløjter.
Fra en Blæsebælg presses der Luft gennem Fod- eller Mund-
stykket ind i et ovenfor dette liggende mindre Rum, hvorfra den ud-
strømmer gennem en smal Sprække eller Ridse. Som Følge af Gnid-
ningsmodstanden i den smalle Aabning kommer den udstrømmende
Luft i Svingninger, hvortil yderligere den skarpe Kant eller „Læben“
(paa Figuren betegnet med A) bidrager. Disse Svingninger foraarsager
endnu ingen Tone, men kun en hvæsende Lyd (særlig tydelig i Fløjten).
En Tone opstaar først derved, at de af denne Masse Svingninger, som
A
Fig. IO3- Flageolet.
B Mundstykke; A skraa „Læbe“, imod hvilken Luften brydes;
c Udgangssted for Luftsøjlen,
har en dertil passende
Takt, sætter Luften i
den ovenfor Mundstyk-
ket liggende Del af Pi-
ben i Svingninger. Men
en saadan Luftsøjle kan
ikke vibrere paa mere
end én Maade, d. v. s.
give en Tone, saalænge
Indblæsningen sker paa
samme Maade; derfor
maa man i et Orgelværk have en Pibe for hver Tone, lange for de
lave Toner, korte for de høje. I Fløjten findes ganske vist kun én Pibe,
men den kan saa at sige gøres længere eller kortere ved at aabne eller
tillukke Hullerne, som findes anbragte langs dens Side. I Messinginstru-
menter frembringes de forskellige Toner baade ved Klapper eller Ven-
tiler (analog med Fløjten) og ved forskellig Indbiæsning. Ved disse
Instrumentér erstattes Ridsen, som fandtes i Orgelpiben, af den Blæsen-
des Læber.
273. Hvorfor hviner det i Vindues- og Dørsprækker, naar det
blæser?
En revnet Vinduesrude gør her samme Tjeneste som den fine
Ridse i en Fløjte. Naar det blæser, presses Luften gennem Revnen og
kan under gunstige Forhold sætte Luften paa den anden Side af
Vinduet i Svingning. Af omtrent samme Aarsag synger det i Tele-
graftraade, naar de sidder flere Side om Side og Vinden suser imel-
lem dem.
8*