ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
116 Læren om Lyden. 274. Er alle Blæseinstrumenter indrettede saaledes som i Stykket 271 omtalt? Nej, i en Del Blæseinstrumenter erstattes Ridsen af en vibrerende Tunge af Metal eller tyndt Træ. Hertil hører de saakaldte Tungepiber i Orgelværket, Klarinetten etc. 275. Hvorledes opstaar Stemmelyden hos Mennesker og Dyr? Stemmen opstaar i Strubehovedet derved, at den udaandede Luft støder imod Stemmebaandene, hvis stærkere eller svagere Spænding bestemmer Tonehøjden. Strubehovedet bestaar af to halvcirkelformede Bruskdannelser i den øverste Ende af Luftrøret. Det forrest liggende og største Bruskstykke har Formen af et Skjold og kaldes derfor Skjold- brusken, i daglig Tale „Adamsæblet“; det bagtil vendte kaldes Ring- brusken. Ved Ringbrusken, er fæstede tvende trekantede Bruskstykker, Randebrusken, der kan dreje sig hver omkring sin Akse. I vandret Retning tværs over Luftrøret gaar Stemmebaandene, fæstede med deres ene Ende i Skjoldbrusken og med deres anden ved Pandebrusken. Som Følge af Pande bruskens Drejning kan disse Baand nærmes til eller fjærnes fra hinanden, hvorved Luften fra Lungerne faar trangere eller friere Passage. Stemmebaandenes Svingning fremkalder derefter Lyden, som paa mangfoldige Maader kan forandres alt efter de forskellige Maader, hvorpaa Stemmebaandene forandrer Længde, Tykkelse og Spænding. Fra Lyddannelsen i Strubehovedet er der endnu et stort Skridt til Memiesketalen eller Dyrestemmen. Disse utallige Nuancer og Klang- farver fremkaldes fornemmelig gennem Mundhulen og Næsen. 276. Hvilke Forsøg har man gjort for at overføre Lyd paa længere Afstande? I lange Rør bevarer Lyden sin Styrke ulormindsket paa længere Distancer end i fri Luft. Biot har ved Eksperimenter paa Vandlednings- rørene i Paiis paavist, at en Hvisken tydelig høres paa 950 Meters (c. 3000 Fod) Afstand. Ogsaa faste Legemer forplanter Lyden overor- denlig’ godt; et Kanonskud hørtes i en Afstand af 49 Kilometer (ca. 6V2 Mil), naar man lagde Øret til Jorden. Wheatstone overførte en hel Koncert fra Kælderboligen til en Sal i anden Etage ved lange Gran- stænger, 2 Centimeter i Diameter. En Stang stødte imod Resonans- bunden i et Fortepiano, en anden, ved Stolen paa en Violin, atter en anden ved Stolen paa en Violoncel o. s. v. Stængerne gik igennem Loft og Gulv og endte i Resonanskasser af Træ. Det bekendte Legetøj, Traadtelefbnen, grunder sig paa samme Princip.