Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

122 Læren om Varmen. 286. Faar Jorden nogen Varme fra Maanen? Ihvorvel Maanen selv er et koldt Legeme, vilde den dog kunne opvarme Jorden, derved at den kaster Solstraalerne tilbage mod denne. Ifølge Maalinger, foretagne af Piazzi Smith paa Toppen af Pie de Tene- riffa, varmer Maanestraalerne dog ikke mere end et almindeligt Stearinlys paa 45 Fods Afstand. Maanens varmende Indflydelse paa Jorden er saaledes næsten umærkelig. 287. Hvoraf kommer det, at Solen baade varmer og lyser? For at besvare dette Spørgsmaal lader vi Sollys falde ind igen- nem et Hul i Væggen af et mørkt Rum. I Vejen for Lysstraalen sætter vi et Glasprisme (et slebet, tresidet Glasstykke). Det er anbragt saa- ledes, at den ene af Prismets Sider indtager en skraa Stilling imod den indtrængende Lysstraale. I Stedet for at gaa i en ret Linie vil da Lysknippet forandre Retning og gaa skraat nedad. Samtidig vil Knip- pet udvide sig vifteformet og paa den lige overfor liggende Væg vil der danne sig et farvet Baand, der er ligesaa bredt som den Aabning, hvorigennem Lyset er kommet ind i Rummet. Dette Baand vil lyse i Regnbuens Farver, rødt øverst og violet nederst. Fører man et følsomt Termometer langs med dette Baand af Farver, vil man finde, at Tem- peraturen stiger, jo længere man kommer op imod det røde Lys. Et Stykke udenfor det røde er Temperaturen endnu højere. Dette vilde være umuligt, saafremt der ikke fandtes Varmestraaler. I Solen findes der saaledes baade lysende Straaler fra violet til rødt, og Var mestr aaler^ fra rødt et Stykke videre. Varmestraalerne sés ikke; ved at passere igennem Prismet afviger disse mindre end de lysende Straaler fra den oprindelige Retning. Foruden de violette Straaler findes der ogsaa usynlige Straaler, som saaledes ogsaa fandtes i det oprindelige Lysknippe. Disse Straaler kaldes kemiske Straaler og er virksomme, naar Solen bleger Farver, ved Planternes Ernæring og ved Fotografering. Sollyset indeholder saaledes tre Slags Straaler: Varmestraaler, Lysstraaler og kemiske Straaler. Man kan med største Føje jævnføre Lyd- og Lyssvingningerne. Det røde Lys svarer da til de lave Toner, det violette til de høje. Ligesom der fandtes Lydsvingninger, som var for faa eller for mange i Sekundet til at opfattes af Øret som Lyd, saa- ledes findes der Lyssvingninger, der er for faa (Varmestraaler) eller for mange (kemiske Straaler) til at kunne opfattes af Øjet. 288. Hvormegen Varme faar Jorden fra Solen? Man har beregnet, at den Varmemængde, Jorden paa et Aar modtager fra Solen, vilde være tilstrækkelig til at smælte et 90 Fod højt Islag, som helt og holdent omgav Jorden.