Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 123 II. 289. Hvorfor opstaar der Varme, naar to Legemer indgaar en kemisk Forbindelse? Naar to Legemer kemisk indvirker paa hinanden, beror dette paa Tiltrækningen mellem Legemernes Molekuler, som støder sammen og falder i Atomer. Ved disse Sammenstød opstaar der Varme, ganske af samme Aarsag, som bevirker at et Søm bliver varmt, naar der hamres længe paa det. 290. Hvorfor opstaar der Varme, naar et Legeme sammen- presses? Vi har sagt, at Opvarmning forøger Legemets Rumfang, d. v. s. forøger Afstanden mellem Molekulerne. Nu er Opvarmning ikke andet end en Forøgelse af Molekulernes Svingningshastighed, d. v. s. af deres levende Kraft; tvinges nu Molekulerne ved en ydre Kraft til at nærme sig til hverandre, gaar en Del af den levende Kraft hos Legemets Mole- kuler over til Ætermolekulerne, d. v. s., Legemet udstraaler Varme. 291. Hvorfor opstaar der Afkøling, naar et Legeme udvider sig? Af en Aarsag, der er modsat den foregaaende. Naar Legemet udvides, forøges Afstanden mellem Molekulerne, men dertil udkræves der Varme, som tages fra nærmeste Varmekilde, d. v. s. fra Legemet selv. 292. Hvorfor ophedes nybrændt Kalk, naar det overhældes med Vand? Fordi Kalken indgaar en kemisk Forbindelse med Vandet, og der opstaar Varme, naar Legemer kemisk indvirker paa hinanden. 293. Hvad forstaas der ved „latent“ eller „bunden“ Varme? Disse Navne er en Levning fra den Tid, da man troede, at Var- men var en Væske. Naar et fast Legeme smælter, staar Termometret, saalænge Smeltningen foregaar, hele Tiden stille paa et og samme Grade- antal (Smæltepunktet). Uagtet der saaledes uophørligt tilføres Legemet Varme (ellers vilde det jo ikke vedblive at smælte), forhøjes ikke dets Temperatur. Man sagde derfor, at Varmen blev bunden i Legemet. Efter at man nutildags er kommen paa det Rene med, at Varmen er en Sving- ningsbevægelse hos Molekulerne, kan man ikke talø om fleie Slagt, Varme, men derimod kan man sige, at Varmen kan omsættes i andre