Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

124 Læren om Varmen. Former. Ophedes f. Eks. et Stykke Jern, saa anvendes den Jernet meddelte Varme paa to Maader. En Del forøger Molekulernes Sving- ningshastighed eller levende Kraft; denne Del er det, som forhøjer Temperaturen i Jernstykket; en anden Del anvendes til mere og mere at (jævne Molekulerne fra hverandre; denne Del er indtil videre tabt som Varme og er gaaet over til en Kraft, som arbejder imod Moleku- lernes Sammenholdskraft. Varmen er da saa at sige gaaet over til at blive et indre Arbejde i Legemet og har ikke forøget Molekulernes Svingningsbevægelse eller Temperatur. Dette er, hvad man før forstod ved latent eller bunden Varme. Naar et fast Legeme ved Opvarmning er kommet til sit Smæltepunkt, forvandles derefter al tilført Varme til indre Arbejde, saalænge der findes noget tilbage af Legemet, der er usmæltet; derfor kan under selve Smæltningen Temperaturen ikke stige. Naar det hele er smæltet, deles atter den tilførte Varme ved fortsat Op- hedning i to Dele som ovenfor omtalt. Naar derefter det smæltede Legeme stivner, hvilket betyder, al Molekulerne genindtager deres gamle Leje, forvandles den Kraft, som fjærnede Molekulerne fra hverandre, atter til Varme, saa at, naar det hele er stivnet, den samme Varmemængde, som ved Smæltningen blev bundet eller skjult, bliver fri. Af samme Aarsager bindes der Varme, naar en Væske gaar over til Luftform. 294. Kan man faa Rede paa, hvormegen Varme der medgaar til at smælte en vis Mængde af et Legeme? Ja, derved at man paa passende Maade vælger den Varmekilde, som anvendes til Smeltningen, Blandes f. Eks. et Kilogram (2 Pund) Is af 0° med 1 Kilo. Vand af 63° R., faar man 2 Kilo. Vand 0°. Al den Varme, som fandtes i det 63 grådige Vand, er saaledes gaaet med til at smelte et Kilo. Is. For at smelte et Kilo. Is behøves der saaledes 63 Gange saamegen Varme, som forat opvarme et Kilo. Vand 1°. Naar en Væske gaar over til Luftform, bindes der en stor Mængde Varme. 1 Kilo. Vand 80° behøver saaledes for at forvandles til Damp, 430 Gange saa megen Varme, som et Kilo. Vand for at op- varmes 1°. 295. Hvorledes maaler man Varmemængder? Maalenheden er den Varmemængde, som medgaar til at forhøje Temperaturen hos et Kilo. Vand 1° paa vort almindelige Termometer. Dette Maal kaldes Varmeenhed eller Calor i.