Hvorfor - Fordi 1890

XII Læren om Vaemen, Side Hvilke Legemer udvides mest ved Opvarmning............................................ 160. Hvor stor er Luftens Udvidelse........................................................ 160. Hvilken Forbindelse findes der mellem Vægtfylden og Temperaturen hos en Luftmasse.. 161. Hvoraf bestaar Krudt................................................................ l6l. Hvad er Aarsageii til Knaldet, som opstaar ved Affyringen af et Skud.................. 161. Hvilke kemiske Forandringer sker der, naar Krudt eksploderer.......................... i6l. Hvad indeholder Krudtrøg ............................................................. l6r. Hvorfra hidrører Krudtets Sprængkraft................................................. 161. Hvorfor giver man Krudtet Form af smaa Korn........................................... 162. Hvorledes er det muligt, at Krudtet kan forbrænde indeni Skydevaabenet uden Tilførsel af Luft....................................................................... 162. Hvorledes er de saakaldte «Knalderter» indrettede..................................... 162. Hvad er Nitroglycerin............................................................... 162. Hvad er Dynamit...................................................................... 163. Hvad er Skydebomuld.........................•....................................... 163. Hvilke er Lovene for faste Legemers Udvidelse ved Varme............................... 163. Hvorledes skal man kunne vise, at et fast Legeme udvider sig ved Varme................ 163. Hvorfor udvider faste Legemer sig mindre end Væsker og Luftarter ..................... 164. Hvorfor benyttes Kviksølv som Væske i vore Termometre ................................ 164. Hvorfor stiger Kviksølvet i Termometret, naar det bliver varmt........................ 164. Hvorfor falder straks Kviksølvet, naar man nedsænker et Termometer i varmt Vand..... 164. Hvilke Fordringer bør man kunne stille til et Termometer.............................. 165. Hvorfor bliver en Barberkniv skarpere, naar den dyppes i kogende hedt Vand, inden den benyttes................................................................... 165. Hvorfor opvarmer Bødkeren Jernbaandene, inden han sætter dem paa Tønden............... 165. Hvorfor taber et Penduluhr, naar det bliver varmt..................................... 166. Hvad forstaas der ved et Kompensationspendul.......................................... 166. Hvorledes bærer man sig ad med at modvirke Temperaturens Indflydelse paa Balanceuhre 166. Hvorledes vilde det gaa, naar Skinnerne paa en Jernbane lagdes tæt ind til hinanden, idet de blev spigrede fast....................................................... 167. Hvorfor knalder det i Knasterne i Træ, naar det er koldt............................ 167. Hvorfor springer Glasset paa et Skilderi undertiden itu........................... i67. Hvorfor springer et Glas, naar man hurtigt hælder en koghed Væske deri.............. 167. Hvorfor springer ikke et Metalbæger, naar der uforsigtigt hældes en hed Væske deri... 167. Hvorfor springer en hed Støbejernsgryde, naar man hælder koldt Vand i den........... 168. Hvorfor springer et tykt Glas lettere ved Ophedning end et tyndt.................... 168 Naar en Glasprop har sat sig fast i en Flaske, hvorledes skal man da faa den løs.... 168. Hvorfor ruller et Ark Papir sig sammen, naar det ligger i Solen..................... 168. Hvorfor fugtes et Stykke Tegnepapir, inden det sættes paa Tegnebrædtet.............. 168. Hvorledes er Bréguets Metaltermometer indrettet................................... 168. Hvorfor ruller en Papirstrimmel sig sammen, naar man trækker den hen over Ryggen af af et Knivsblad.................................................................. ... 169. Hvorfor krummer et tyndt Træstykke sig, naar det opvarmes paa den ene Side............ 169. Hvorfor krøller Haaret sig, naar det brændes med Krøllejern .......................... 169. Hvorfor bliver brændt Haar med Tiden igen lige ....................................... 169. Hvorfor er rødglødende Jern mere bøjeligt end koldt................................... 169. Hvorfor er ved almindelig Temperatur en Del Legemer faste, nogle flydende og andre luftformige .................................................................. 170. Hvilken Forskel er der mellem Dampe og Luftarter.. ................................... 170. Hvorledes fortætter man Luftarter..................................................... 170. Hvorledes forholder fortættede Luftarter sig.......................................... 171. Hvortil anvendes flydende Kulsyre................................................... 172. Hvorfor er den Damp, som strømmer ud af en Dampkedel under højt Tryk, varmere end den, der strømmer ud ved lavere Tryk........................................... 172. Hvad forstaas der ved Fordampning................................................ ... 172 Hvad forstaas der ved Sublimering..................................................... 172. Hvilke Omstændigheder paaskynder Fordampningen........................................ 173. Hvorfor bliver en varm Drik hurtigere kold, naar den hældes op paa en Tallerken, end naar den er i en Kop............................................. ......... 173. Hvorfor tørrer alting hurtigere i Solskin end i Skygge.............................. 173. Hvorior tørrer vaadt Tøj hurtigere, naar det blæser. ................................ 173. Hvorledes bør man fordelagtigst anbringe vaadt Tøj, som er udhængt til Tørring....... 173. Hvorledes er det muligt i Frostvejr at tørre Tøj i fri Luft . ....................... 174. Hvorfor sker Fordampningen hurtigere paa højt liggende Steder....................... 174. Hvorfor er Jorden fugtigere i Skoven end paa aaben Mark .............................. 174.