Hvorfor - Fordi 1890

Læren om Varmen. XIII Side Hvorfor mærker man en Følelse af Kulde, naar man hælder Eau de Cologne eller Æter i Haanden.........................................................,............. 174. Hvorfor føler man Kulde i Kroppen efter at have været i stærk Sved................ 174. Hvorfor sveder man, naar man er tykt paaklædt........................................ 174. Hvilken Betydning har Sveden for Legemet ............................................. 175. Hvorfor kommer man til at svede ved legemlig Anstrængelse............................. 175. Hvorfor taber Legemet i Vægt ved Sved ................................................ 175. Hvorfor sveder man mere i Regnvejr end i smukt Vejr, selv om Luften i begge Tilfælde er lige varm . ... ........................................................... 175, Hvorfor taber man i Reglen i Vægt, naar man kommer til et tørt Klima.................. 176. Hvorfor bliver Luften altid sval efter Regn........................................... 176. Hvorfor er der altid fugtigt i Kældere, Dalsænkninger etc ............................ 176. Hvorfor er et Glas, der er stillet over en voksende Plante, fugtigt- paa den indvendige Side 176. Sker Vandets Fordampning lige saa let fra store som fra smaa Vandflader............... 176. Hvad er Grunden til, at man føler en kølende Fornemmelse i Fingeren, naar man først har vædet den, og derefter holder den i Luften................................... 177. Hvorfor holder Fisk, Grøntsager m. tn. sig længere friske, naar man dækker dem til med et vaadt Stykke Tøj ............................................................. 177. Hvorfor faar man let Snue eller Hoste i meget fugtig Luft............................. 177. Hvorledes er det muligt, at der paa grundt Vand kan dannes Is, uden at Luften har været under Frysepunktet.............................................................. 177. Hvorledes skal man kunne vise, at der bindes Varme, naar en Væske fordamper.......... 178. Hvorledes fremstiller man Is.......................................................... 178. Hvorfor er Vanddampene fra Verdenshavet ikke salte................................... 179. Hvorfra kommer det hvide Overtræk, som Havvandet efterlader paa alt, hvad der kom- mer i Berøring med det........................................................... 179. Hvorledes er de smaa Glasbilleder indrettede, som ved deres skiftende Farve spaar Vejr- forandringer .................................................................... 179. VII. Hvad er Kogning .............................................................. 180. Hvorledes foregaar Kogning.................................................... 180. Hvorfor stiger Dampboblerne ved Kogningens Begyndelse ikke op til Væskens Overflade 180. Hvilket er Vandets Kogepunkt.................................................. 180. Hvorfor er kogende Vand mindre varmt paa høje Bjærge end nede i Linje med Hav- fladen ........................................................................... 18O- Hvad er et Hypsometer................................................................... 181. Kan Vand opvarmes til mere end 8on...................................................... 181. Kan Vand koge uden at opvarmes......................................................... 181. Hvorledes kan det forklares, at Vand kan koge ved Afkøling............................. 181. Hvorfor gaar det langsommere med at faa Vand til at koge i et højt Kar end i et lavt. 182. Hvorfor koger Vand hurtigere i Metalkar end i Glaskar ............................... 182. Hvorfor bør man ikke stille et tørt Kogekar over Ilden............................... 182. Har alle Væsker samme Kogepunkt...................................................... 182. Hvad er Grunden til, at Vand, som koges i aabent Kar, aldrig bliver varmere end 8o°. 183. Hvorfor «synger» Vandet, inden det koger op.......................................... 183, Hvorfor ophører Vandet at synge, naar det er kommet i fuld Kog....................... 183. Hvorfor kommer et Kar med Vand langsommere til at koge, naar Ilden træffer Karrets Side, end naar den træffer dets Bund.......................................... 184. Hvorfor er Opvarmningen af en Væske fra Overfladen næsten umærkelig.................. 184. Hvilket gaar hurtigst; at koge Vand i et Kar med eller uden Laag..................... 184. Hvorpaa beror det, at en Væske «koger over«.......................................... 184. Hvorfor koger Mælk lettere over end Vand............................................. 184. Hvad er Grunden til, at Dampkedler eksploderer....................................... 185. Hvad er det, som gør Dampen synlig, naar den strømmer ud af en Dampkedel............. 185. Hvorfor ses Dampen, som med Hæftighed strømmer ud gennem en Dampventil, ikke lige inde ved Ventilen, men først omtrent en Tomme udenfor Ventilens Aabning......... 185. Hvorfor forsvinder ofte Dampen efter at den er kommen ud i Luften.................... 185. Hvorfor koger Vandet ikke før ved en Temperatur af over 8ou, naar der i Vandet findes opløst Stoffer........................................................................... 185. Hvorfor flyder en Del Krystaller, f Eks. Potaske, ud i fugtig Luft............................... 186. Hvad forstaas der ved Destillation........................................................... 186. Hvorfor væder Vand ikke en opvarmet Metalplade, men danner Draaber, som svinger frem og tilbage paa Pladen................................................................. 186.