Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Læren om Varmen.
Termometer med 80°, paa Celsius’ med 100°. Foruden disse to Ter-
mometre er endnu et tredje i Brug, fornemmelig i England og Amerika,
nemlig Fahrenheits. Fahrenheit fra Danzig konstruerede 1714 sit Termo-
meter paa den Maade, at han regnede fra et Punkt, som laa langt nedenfor
Frysepunktet; Afstanden mellem Frysepunktet og Kogepunktet inddelte
han i 180 Dele eller Grader. Han fik paa sin Skala Vandets Frysepuukt
til 32° og saaledes Kogepunktet til 212°.
300. Hvorledes skal man forandre fra en Termometerskala til
en anden?
Efter at vi har lært de forskellige Termometerskalaer at kende,
er det let at forandre fra den ene til den anden; lettest lader dette sig
gøre mellem Celsius og Réaumur. Da 100° C. var 80° R., saa er 1° C. =
4/5° af 1° R. og 1° R. er 5m af 1° C. Man forandrer saaledes f. Eks.
20° C. til Réaumur ved fra 20 at trække Femtedelen eller 4°, saaledes
20° C. = 16° R.
Paa den. anden Side forandres 20'' R. til Celsius ved til 20 at
addere Fjerdedelen eller 5, saaledes 20° R. — 25° C.
Ved Forandring fra Réaumur til Fahrenheit maa man erindre,
at 80° R. svarer til 180° F., saaledes 1° R. = 2V40 F. og 1° F. — ils af
1° B. Men desuden maa man mindes, at Fahrenheit regner fra et
Punkt, som ligger 32° F. under vort Nulpunkt. Saaledes forandres
f. Eks. 92° F. til Réaumur ved først at trække 32° fra, hvorved man
faar 60° og derefter tage 4/y af 60°, hvorefter Facit bliver 262/3° R.
301. Hvad er Is?
Vand, som ved Afkøling er gaaet over i fast Form. Under
almindelige Forhold sker denne Overgang ved det s aakaldte Frysepunkt
eller 0° R.
302. Fryser Vandet altid til Is ved O°?
Nej, under gunstige Forhold, først og fremmest absolut Stilhed,
kan Vandet afkøles endda til 12 å 16° uden at stivne. Vandet kaldes
da overkølet. Den mindste Bevægelse i Vandet, enten man ryster det,
eller endnu bedre, naar man kaster en Isstump ned. deri, forvandler da
øjeblikkelig en Del af Vandmassen til Is. Derved indtræffer det mærk-
værdige Forhold, at Temperaturen stiger til 0°, d. v. s. Vandets al-
mindelige Frysepunkt.
Det er ikke alene Vand, som paa denne Maade kan holdes ily-
dende under sit Størkningspunkt; adskillige andre Stoffer viser samme
Ejendommelighed, med hvis Aarsag man endnu ikke er kommen paa
det Rene.