Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

128 Læren om Varmen. i Stedet revnede Bomben midt over, og Ismassen trængte frem af Rev- nen. Enhver kan selv gøre dette smukke Eksperiment ved at fylde en Flaske, proppe den godt og sætte den ud en kold Vinterdag. Var Flasken fuld, maa, naar Vandet stivner, et af to indtræde: enten slynges Proppen af eller Flasken sprænges. I begge Tilfælde faar man hele Vandmassen forvandlet til en Isklump. 307. Hvorfor bliver Isen ikke buet udad, idet den udvider sig, naar en Vandmasse fryser til Is? Naar en Sø bundfryser, d. v. s. naar alt Vandet i Søen forvandles til Is, maa dens Overflade blive ujævn, fordi Vandet paa de dybere Steder udvider sig mere end Vandet paa de grunde og Udvidelsen kun er fri opad. At dette sker, ser man ofte paa smaa "V andbehold- ninger. I Almindelighed fryser imidlertid kun de øverste Vandlag, og Isen danner en fast Skorpe, som flyder paa Vandet. Da har jo Isen haft tilstrækkelig Plads over hele Søen til at udvide sig uden at hindres af Søens Bund, og Overfladen bliver derfor jævn. 308. Hvorfor springer Teglstene, Klipper, Træ o. s. v. ofte itu om Vinteren? Fordi Vandet om Sommeren gennem Porer og Sprækker er trængt ind i de faste Masser, hvor det er forblevet og ved sin Stivnen udvider sig. Selve dette Forløb er jo ganske simpelt, men forbavsende er den uhørte Kraft, som Isen udvikler. Vældige Klippeblokke løsnes paa denne Maade fra det faste Bjærg, og Isen bliver ved sin Sprængkraft den vigtigste Aarsag til den faste Jordskorpes Forvitring. Paa visse Steder anvendes ogsaa frysende Vand til at sprænge store btenblokke løs fra Klipper. 309. Hvor stor er Isens Sprængkraft? Man takserer den til over 1000 Atmosfærers Tryk. En Atmos- færes Tryk er 103,36 Kilo (206 Pd. 72 Kvint) paa hver RI Decimeter 1 Kv. Dem. er omtrent lig med Haandens indre Flade). 310. Hvorfor bøjer Kantstenene paa vore Fortove sig otte udad? Naar den fugtige Jord fryser, udvider Isen sig og presser Kant- stenene ud fra Fortovet.