Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 129 311. Hvorfor omvikler man om Vinteren Vandledningsrør med Halm? For at Halmen, som er en daarlig Varmeleder, skal beskytte Vandet i Rørene mod at fryse. 312. Hvorfor bør man ikke fortsætte med Murarbejde efter at det er blevet Frostvejr? Fordi den vaade Cement fryser, og Isen skiller de enkelte Partikler fra hverandre. Naar siden Isen smælter, er hele Op- muringsmassen gennemtrukket af Kanaler og Revner, saa at store Stykker løsnes og falder ned. Desuden kau det ogsaa hænde, at de vaade Teglsten fryser itu. 313. Hvorfor slaar Jorden Revner i Frostvejr? Fordi Vandet i Jorden fryser, og derved skiller Jordpartiklerne fra hverandre. 314. Hvorfor stivner ikke alt Vandet i en Sø til Is? Vi har allerede omtalt, at Vandet havde sin største Tæthed, eller Tyngde ved ~f~ Forløbet ved Isdannelsen maa derfor blive følgende: Naar Temperaturen om Efteraaret begynder at falde, afkøles Vandet lidt efter lidt og da naturligvis først paa Overfladen. Denne Afkøling fortsættes indtil Overfladens Temperatur er blevet -j- SVs0. Eftersom Vand af denne Temperatur er tungest, synker det øverste Vandlag nedad mod Dybet, og der kommer nyt varmere Vand i Stedet, som derefter afkøles til -f- BVe0. Saaledes bliver det ved, indtil alt Vandet er ble- vet BVe0. Derefter afkøles det yderste Lag yderligere, men eftersom det nu bliver lettere, jo koldere det bliver, saa bliver det liggende ved Overfladen og afkøles saa lidt efter lidt til 0°, da der begynder at danne sig Is som et Lag ovenpaa Vandet. For at Isen derefter skal kunne tiltage i Tykkelse, maa Vandet afkøles gennem Isen, men dette gaar meget langsomt for sig. Af denne Forklaring vil man indse, hvorfor Isen i Almindelighed kun kommer til at danne et tyndt Dække paa Vandet. Kun ved langvarig Frost og ringe Dybde af Vandet kan det fryse ned til Bunden. I Almindelighed maa Vandets Temperatur i en Sø tiltage med Dybden, indtil den har naaet 4'1, hvorefter hele Søen har denne Varmegrad. 315. Dannes altid Isen paa den Maade, som ovenfor beskrevet? Nej; i Strømme og Floder med stenet Bund forekommer foruden Overüade-Isen den saakaldte Bundis, en Dannelse af større og mindre 9