Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 131 320. Hvad er Grunden til, at Fodspor og lign, paa en Vej ofte i Frostvejr ser ud som ophøjede Isdannelser? I Sporet er Jorden haardt nedtrampet, saa at Regnen ikke kan naa at synke ned, inden den fryser. 321. Hvorfor føles det ofte koldere i Tøvejr, end naar det er nogle Grader under Nul? Fordi Sneen og Isen for at smælte behøver megen Varme, der tages fra den omgivende Luft. En anden Aarsag bidrager ogsaa, nemlig den, at den fugtige Luft, som altid er herskende i Tøvejr, for- tærer eller absorberer mere Varme end den tørre Luft i Frostvejr, hvor- ved Legemet i første Tilfælde afkøles mere end i sidste. 322. Hvorledes skal man forklare, at der opstaar Varme, naar Vand fryser? Vi har allerede foran (Stykket 295) omtalt, at 1 Kilogr. Is be- høver 63 Varmeenheder for at overgaa til Vand af 0°. Denne Varme- mængde medgaar til at ordne Molekulerne paa anden Maade, men ikke til at forhøje Temperaturen. Naar nu 1 Kilogr. Vand 0° gaar over til Is, saa vil Molekulerne genindtage deres gamle Leje; den Varme, som medgik til at holde dem saameget adskilte, som der udkrævedes for at Legemet skulde være flydende, er nu atter fri og kan opvarme Luften. 323. Hvoraf kan man slutte, at der frigøres Varme, naar Vand fryser ? Blandt andet af den Omstændighed, at Vandet tinder Frysningen ikke bliver koldere end 0°, om Luftens Temperatur end er nok saa lav. 324. Indeholder Isen nogen Varme? Ja; alle Legemer indeholder nogen Varme; den koldeste Is, saa- vel som det hedeste Stykke Jern. Hos ethvert Legeme befinder Mole- kulerne sig i stadig Bevægelse, hvilket jo bestemmer Temperaturen. Noget absolut koldt Legeme kan vi saaledes ikke tænke os; Kulde er kun en lavere Grad af Varme. 325. Hvorledes kan man paa en simpel Maade vise, at Isen er varm? Naar man til 1 Liter (ca. 1 Pot) Sne eller stødt Is blander ‘/s Liter Salt, opstaar der en Kulde, der er saa betydelig, at naar man 9*