Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 133 329. Hvorfra kommer Varmen og Lyset ved en Forbrænding? Forløbet ved et Legemes Forbrænding kan man tænke sig at være følgende: Enhver kemisk Forbindelse er en Sammenstyrten af de forskellige Legemers mindste Dele (Atomer). Naar et Legeme brænder, styrter der saaledes Iltatomer ind imod det brændende Legemes Ato- mer, men ved Sammenstødet forandres Atomernes tidligere retlinede Bevægelse til en. svingende Bevægelse, der opfattes af os som Varme. Derfor opstaar der altid Varme ved Indgaaelse af kemiske Forbindelser. Er disse Svingninger tilstrækkelig stærke til at sætte Æterens Sniaadele i Svingning, sér vi tillige Lys. 330. Hvilke er de almindeligste Brændmaterialer? Kul, Kokes, Træ, Tørv, Talg, Stearin, Petroleum, Gas etc. Alle disse Legemer indeholder væsenligst Kul og Brint, hvilke Grundstoffer er brændbare, d. v. s. kan forbinde sig med Ilt. 331. Hvorledes er Luften sammensat? Luften er en Blanding (ikke en Forbindelse) af 4 Dele Kvælstof og 1 Del Ilt. Desuden findes der altid en ringe Mængde Kulsyre, 4 Dele paa 10,000, samt en vekslende Mængde Vanddampe eller Fugtighed. 332. Hvorfor maa et Legeme først antændes, inden det brænder? Luftens Ilt kan ikke af sig selv forbinde sig med Kullet og Brinten i Legemet, men denne Proces maa sættes i Gang ved udefra tilført Varme, der kaldes Antændelsesvarme. Naar Forbrændingen paa denne Maade er indledet, vedligeholder den sig selv, saalænge der findes noget tilbage af Legemet og Ilten har Adgang, ved den Varme, som selve Forbrændingen frembringer. 333. Hvilke Stoffer opstaar ved Forbrænding? Ved organiske Legemers Forbrænding fremkommer der hoved- sagelig to Forbrændingsprodukter: Vand i Form af Damp, der er dan- net ved Brintens Forening med Luftens Ilt; Kulsyre eller mulig Kulilte ved Kullets Forbrænding. Kulsyre opstaar, naar der er fuldt „Trækw,_ d. v. s. naar Luften har rigelig Adgang til Ilden, Kulilte, naar Luft- tilførselen er knap. 334. Hvad er Aske? De uforbrændelige Rester, som bliver tilbage efter en Forbræn- ding; de bestaar af mineralske Stoffer.