ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
144 Læren om Varmen. Kakkelovnen er koldere end Luften i Værelset. Denne Luftstrøm fører da Sodlugten med sig ind i Værelset. 388. Hvad indeholder Aske? Asken bestaar af de ikke-brændbare Stoffer, som bliver tilbage efter Forbrændingen af Dyr og Planter. Baade Planter og Dyr behøver for deres Tilværelse og Vækst en Mængde mineralske Bestanddele, og det er disse, som bliver tilbage efter Forbrændingen og danner Asken. Ved Forbrændingen indgaar disse Stoffer dog i andre Forbindelser end i den levende Organisme. De almindeligste Forbindelser, som fore- kommer i Asken, er: Potaske, Soda, fosforsure, svovlsure og kisel- sure Salte af Kalk, Lerjord, Jern- og Manganilte; endvidere Klor sammen med Kalium, Natrium, Kalcium og Magnesium. 389. Hvorfra kommer Lugten af brændt Svovl, naar Stenkul eller Kokes brænder? Fra Svovlsyrlingen, der dannes ved Forbrændingen af Svovl, som er iblandet i Kullene. Da Svovl let indgaar Forbindelse med Sølv til sort Svovlsølv, vil Skeer o. desl. blive sorte, naar de længe opbe- vares i et Værelse med en Ovn, hvori der fyres med Stenkul. 390. Hvorfor bliver Lofter i Beboelsesværelser saa tidt sorte? Fordi den varme Luft fører fint fordelt Sod og Støv med sig, som fæster sig i Ujævnhederne i Loftet. 391. Hvoraf bestaar Lamperøg? Røgen fra en Lampe eller et Lys bestaar af en Blanding ai Vanddampe og fint fordelt Kul. Vanddampene hidrører fra Forbindelse mellem Brinten i Olien eller Lysstottet med Luftens Ilt; Kullet er det Kul, som ikke er forbrændt til Kulsyre og som almin^lig benævnes Lampesod. 392. Hvorfor oser en Lampe? Fordi Vægen, naar den er skruet for højt op, fører mere Olie ind til Flammen, end der fuldstændig kan forbrændes. Den uforbrændte Del af Olien deles af Varmen i sine Bestanddele, deriblandt Sod og en Mængde Kulbrinte, som danner hvad man kalder Lampeos. Selv om Vægen ikke er skruet for højt op, oser Lampen ogsaa, naar der er for ringe Træk i den, fordi da endel Kul i Flammen ikke forbrænder. En skævt klippet Væge oser, fordi den paa nogle Steder er for høj.