Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 145 393. Hvorfor oser en Lampe, naar man tager Lampeglasset af? Fordi Luften da ikke strømmer til Flammen i tilstrækkelig Mængde. Lampeglasset virker som en høj Skorsten og bevirker saaledes, at Luften passerer Flammen med større Hastighed og som Følge deraf i større Mængde. Desuden beskytter Glasset Flammen imod Lufttræk og Afkøling udefra, koncentrerer Heden og forhøjer derved Tempera- turen i Flammen, hvorpaa dens Lyskraft væsenlig beror. Glasset maa være vel afpasset efter Flammen; er Glasset for kort, bliver der for ringe Træk, og Lampen oser; er det for højt, bliver Trækket for stærkt, og Lampens Lyskraft formindskes. IV. 394. Hvorledes opstaar en Flamme? Naar et luftformigt Legeme forbrænder, opstaar der altid Flamme. Temperaturen i Flammen maa være mindst 480° R., fordi et Legeme først ved denne Temperatur kan udsende Lys. 395. Hvorfor brænder ikke alle Legemer med Flamme? De Legemer, som ved Forbrændingstemperaturen bibeholder de- res faste Form, bliver glødende, men udvikler ikke Flamme. De Lege- mer derimod, som allerede er luftformige eller paa Grund af Heden gaar over i Luftform, brænder altid med Flamme. 396. Hvorledes er Flammen sammensat? Iio. Lysflammen. Som en Type for en Flamme kan vi anse den almindelige Stearinlysflamme. Ser man nærmere paa denne, finder man, at den bestaar af tre eller nøjagtig besét fire forskellige Partier (sé Fig. 110). Længst nede er Flammen blaa (a paa Figuren), dernæst kom- mer rundt om Vægen et næsten ufarvet gennemsigtigt Stykke (b paa Fig.), omkring dette ses et lysende uigen- nemsigtigt Parti, kaldet Kappen (c paa Fig.), og endelig har man yderst i Kanten af Flammen et fint blaat Luft- dække, kaldet Sløret (d paa Fig.). Det gennemsigtige Parti b har den laveste Temperatur i Flammen, og man kan stikke et Stykke Papir ind deri, uden at det an- tændes. De andre Dele er meget varme og deres Tem- peratur gaar op til over 800° R. 10