Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

146 Læren om Varmen. 397. Hvorfor er Flammens nederste Del blaa og gennemsigtig ? Fordi Kulilte dér forbrænder til Kulsyre. Det er de samme blaa Flammer, som man ser flimre over en brændende Bunke Gløder. Kulilten er en Luftart, og derfor er Flammen nedadtil gennemsigtig. 398. Hvad forstaas der ved Hvidglødning? At et Legemes Temperatur er bleven saa høj, at det udstraaler . saakaldet hvidt Lys. For at Legemet skal blive hvidglødende, maa Temperaturen være omtrent 1000° B. 399. Hvorpaa beror det, om en Flamme er lysende eller ikke? Naar der i Flammen findes hvidglødende, faste Partikler, bliver den skarpt lysende. En Flamme, hvori ingen faste Partikler gløder, er ikke lysende, om den end er nok saa varm. En saadan Flamme har vi i Brintflammen, som er meget varm, men ikke lysende; det samme er Tilfældet med en Spritflamme. Jo højere Temperaturen i Flammen er, desto stærkere gløder de faste Partikler, og desto mere lysende bliver den. Der udvikles en betydelig Hede,. naar man forbrænder 2 Dele Brintluft i 1 Del Iltluft (Knaldluftflammen). Stikker man et Stykke Kridt ind i denne Flamme, bliver Kridtet stærkt hvidglødende, og man faar den mest lysende af alle Flammer, Kalklyset, som kan jævnføres med det elektriske Lys. Lyser Flammen mindre hvidt, beror dette paa, at Temperaturen i Flammen ikke er tilstrækkelig høj. Ved omtrent 400° bliver Flammen rød, hvid bliver den, som sagt, ved ca. 1000°. % 400. Hvorfor er Flammens indre Del ufarvet og uigennemsigtig ? Fordi den bestaar af Luftarter, som er opstaaede. ved Sønder- deling (Tørdestillation) af Stearinen, og endnu ikke er antændte. Disse Luftarter er Forbindelser mellem Kul og Brint (der begge findes i alle Lysstoffer) og kaldes med et fælles Navn Kulbrinter. 401. Hvorledes kan det være muligt, at saa brændbare Luft- arter som Kulbrinterne kan findes i Flammen uden at være brændende ? Fordi de er indeni Flammen, hvor Luftens Ilt ikke kan komme ti], og Ilt er jo aldeles nødvendig for at fremkalde Antændelse og For- brænding.