Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 147 402. Hvorfor er Lysflammens øvre Del lysende? Fordi Kulbrinterne dér forbrænder. Derved forbrændes Brinten til Vand, som gaar bort i Form af Vanddampe, Kullet til Kulsyre. Men Ilttilførslen er ikke saa rigelig, at alt Kullet kan forbrænde, endel bliver frit og svæver i glødende Tilstand i Flammen; derved bliver denne lysende. 403. Hvorfor lyser de yderste Dele af Flammen ikke ? Fordi Luften dér uden Vanskelighed kan forbinde sig med Kul- partiklerne til Kulsyre; disse brænder da op, og der findes saaledes ingnn faste glødende Partikler i de yderste Dele af Flammen. 404. Hvad forstaas der ved „syngende“, „dandsende“, „føl- somme“ Flammer? Naar man lader Gas under svagt Tryk strømme ud gennem et rundt Hul, tænder den og omgiver den fremkomne lille Flamme med et passende Rør (se Fig. 111), saa vil Flammens flimrende Bevægelse gaa over til regel- mæssige Svingninger, og der opstaar i Røret en ejendom- melig brummende Lyd. Er Flammen og Røret vel af- passede efter hinanden, kan der opstaa en virkelig Tone, hvilken Tone er den, som det paagældende Bør ifølge sin Længde kan forstærke. Den, der aldrig har hørt en Fig. in. Syn. saadan Tone, kan vanskelig gøre gende Flamme. 3 . tt, om dens Styrke og Klang. Ofte synger en saadan Flamme ikke af sig selv, men først naar den passende Tone er sunget eller anslaaet paa et eller andet Instru- ment. Den anslaaede Tone vil da være den, som Røret selv giver. Ogsaa frie Flammer (uden Rør) kan vise sig følsomme for Lyde. Hos de fleste af vore almindelige Gasflammer kan man iagttage en Flimren, der beror paa, at Gassen i Ud- strømniiigsaabningen er kommet i Svingning. Naar Flammen befinder sig i en saadan Sving- ning, udkræves der kun den ubetydeligste Luftrystelse, naar den blot sker i den passende Takt, for at opægge Flammens Svingninger, saaledes, at de bliver tydelige for Enhver. For hver Gang, der saaledes opstaar en Tone sig nogen Forestilling Fig. 112. Følsom Flamme, 10*