Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

14 8 Læren om Varmen. eller en Lyd, som sætter Luften i den passende Svingningstakt, rykker det i Flammen, den forlænger sig eller forkortes, de ti breder sig eller deler sig i flere Dele o. s. v. Bedst lykkes det med Flammer af den Form, Fig. 112 angiver, hvor Gassen strømmer ud. under stærkt Tryk gennem en rund Aabning. Saadanne Flammer kan være overordenlig følsomme. Tyndall omtaler en saadan Flamme af 23 Tommers Højde, som var saa følsom, at den „dandsede“, naar i en Afstand af 58 Fod en Kobbermynt i hans Haand slog imod en anden; naar han læste Vers op, steg den og faldt sammen i forskellig Grad ved visse Vokaler og Konsonanter. 405. Hvad er en Pyrofon? Et Musikinstrument, hvor Tonerne frembringes af syn- gende Flammer. Et alminde- ligt Klaviatur staar ved en simpel Mekanisme i Forbin- delse med nogle Gasflammer (Fig. 113). Naar en Tangent trykkes ned, føres der en Flam- me ind i det tilsvarende Rør, som da begynder at give Lyd. Dette Instrument konstrueredes for omtrent 20 Aar siden at Kastner. Hg. 113. Pyrofon. 406. Hvorledes kan der opstaa en dende Stoffer (Stearin, Flamme, naar faste og fly- Olie) brænder? I Stykket 395 sagde vi, at Betingelsen for, at der kunde opstaa en Flamme var, at luftformige Stoffer forbrændte; man kan da med Rette fremkomme med ovenstaaende Spørgsmaal. Svaret bliver: at Lysstoflet (Stearinen, Oljen etc.) ved Heden fra den brændende Væge sønderdeles i luftformige Produkter, som derefter forbrænder. 407. Hvilke luftformige Produkter opstaar der ved Lysstoffets Sønderdeling i Flammen? Fornemmelig Brint og forskellige Slags Kulbrinter. Brinten forbrænder tilVand, Kulbrinterne til Kulsyre og Vand; endel Kul bliver frit og gløder i Flammen, inden det tilsidst forbrænder til Kulsyre.