Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Varmen.
153
og der opstaar en Rest af forkullede Dele af Vægen, som stadig
forøges.
Jo længere Vægen bliver indeni Flammen, desto lavere bliver
Flammens Temperatur, og desto daarligere lyser den. Som Følge af den
synkende Temperatur afsætter endel af de i Flammen glødende Kul-
partikler sig som en Sodklump eller „Tyv“ i Lyset.
430. Hvorfor smitter Talglys mere af end Stearinlys?
Fordi Talgen er et blødere Materiale end Stearinen, og dens
Smæltepunkt ligger ved 30° R. (omtrent Haaudens Varme), medens
Stearinen først smælter ved 50° R De fleste Fedtsorter indeholder to
Stoffer: Stearin ogOlein; jo rigere Fedtet er paa Stearin, desto haardere
og fastere er det, medens overvejende Indhold af Ole'in gør Fedtet
blødt og flydende.
431. Hvorfor oser en rygende Lysflamme?
Fordi der i den endnu varme Væge dannes Kulbrinter (at en
anden Sammensætning end da Lyset brændte), som ikke forbrænder
men spreder sig i Værelset. Særligt er det Talglysene der oser, da dér
dannes en Forbindelse, Acrolein, som har en særdeles gennemtræn-
gende Lugt.
432. Hvorledes opstaar Varme?
Vi har ganske vist allerede sagt, at der frembringes Varme,
naar to Legemer indgaar en kemisk Forbindelse. Men egenlig er vi
derved ikke blevne klogere end før; Spørgsmaalet, hvorfor opstaar der
Varme ved kemiske Forbindelser, er endnu ubesvaret. Det er en af vor
Tids største videnskabelige Triumfer, at man er kommen paa det Rene
med Spørgsmaalet om Oprindelsen til Varme. Alle og enhver véd, at
man bliver varm om Hænderne, naar man gnider dem imod hinanden;
mange af vore Læsere véd ogsaa, at et Stykke Jern bliver varmt, naar
man har hamret en Stand paa det, eller at en Bøssekugle næsten smælter,
naar den slaar imod en Jernplade. Disse og lignende Fænomener har
ledet til vor nuværende Forestilling om Varmen. Bevægelse kan gaa over
til Varme og Varme til Bevægelse, det er Svaret paa det stillede Spørgs-
maal. Men det er ikke nok med, at det er lykkedes at finde Sammen-
hæng mellem Bevægelse og Varme; man er kommen endnu videre: man