ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Varmen. 153 og der opstaar en Rest af forkullede Dele af Vægen, som stadig forøges. Jo længere Vægen bliver indeni Flammen, desto lavere bliver Flammens Temperatur, og desto daarligere lyser den. Som Følge af den synkende Temperatur afsætter endel af de i Flammen glødende Kul- partikler sig som en Sodklump eller „Tyv“ i Lyset. 430. Hvorfor smitter Talglys mere af end Stearinlys? Fordi Talgen er et blødere Materiale end Stearinen, og dens Smæltepunkt ligger ved 30° R. (omtrent Haaudens Varme), medens Stearinen først smælter ved 50° R De fleste Fedtsorter indeholder to Stoffer: Stearin ogOlein; jo rigere Fedtet er paa Stearin, desto haardere og fastere er det, medens overvejende Indhold af Ole'in gør Fedtet blødt og flydende. 431. Hvorfor oser en rygende Lysflamme? Fordi der i den endnu varme Væge dannes Kulbrinter (at en anden Sammensætning end da Lyset brændte), som ikke forbrænder men spreder sig i Værelset. Særligt er det Talglysene der oser, da dér dannes en Forbindelse, Acrolein, som har en særdeles gennemtræn- gende Lugt. 432. Hvorledes opstaar Varme? Vi har ganske vist allerede sagt, at der frembringes Varme, naar to Legemer indgaar en kemisk Forbindelse. Men egenlig er vi derved ikke blevne klogere end før; Spørgsmaalet, hvorfor opstaar der Varme ved kemiske Forbindelser, er endnu ubesvaret. Det er en af vor Tids største videnskabelige Triumfer, at man er kommen paa det Rene med Spørgsmaalet om Oprindelsen til Varme. Alle og enhver véd, at man bliver varm om Hænderne, naar man gnider dem imod hinanden; mange af vore Læsere véd ogsaa, at et Stykke Jern bliver varmt, naar man har hamret en Stand paa det, eller at en Bøssekugle næsten smælter, naar den slaar imod en Jernplade. Disse og lignende Fænomener har ledet til vor nuværende Forestilling om Varmen. Bevægelse kan gaa over til Varme og Varme til Bevægelse, det er Svaret paa det stillede Spørgs- maal. Men det er ikke nok med, at det er lykkedes at finde Sammen- hæng mellem Bevægelse og Varme; man er kommen endnu videre: man