Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

154 Læren om Varmen. har kunnet beregne, hvor megen Varme, hvormange Varme enhed er, der opstaar af en vis bestemt Bevægelse. Naar 1 Kilogr. (2 Pd.) falder 424 Meter (c. 1400 Fod) og da træffer Jorden, frembringes der 1 Varme- enhed. Naar Bevægelse ophører, gaar den altid over til Varme.*) 433. Ved hvilke mekaniske Virksomheder frembringes der Varme? 1) Ved Stød; 2) ved Gnidning; 3) ved Sammentrykning og Kondensation eller Fortætning. 434. Hvorfor ophedes et Stykke Jern, naar det hamres? Vi har sagt, at Stød fremkalder Varme. Den levende Kraft, eller hvad man i daglig Tale kalder „Fart“, som ligger i en svingende Hammer, synes tabt, naar Hammeren træffer Jernstykket. Men denne levende Kraft er gaaet over til en forøget Svingningsbevægelse hos Jernstykkets Molekuler eller Smaadele. Men jo hurtigere Molekulerne i et Legeme svinger, desto højere er dets Temperatur. Ved Stød eller Hamring maa saaledes Jernstykket blive varmt. 435. Paa hvilken Maade brugte Smedene tidligere at skaffe sig Ild? De tog et almindeligt Søm og hamrede paa det en Tid, indtil det blev saa varmt, at en Pind, dyppet i Svovl, antændtes ved Berø- ringen med Sømmet. 436. Hvorfor opstaar der Gnister, naar man slaar Flintestenen imod Fyrstaalet? Naar den haarde Flintesten slaar mod Staalet, løsnes der smaa Stykker af dette. Som Følge af den Hede, .der opstaar ved Stødet, kommer disse i Glødning. *) „Som et Eksempel paa hvormegen Varme, der opstaar ved Bevægelsens Ophør, kan anføres, at hvis Jorden faldt mod Solen, vilde den Varmemængde, der blev frembragt ved Standsningen af dens Bevægelse, være stoi* nok til at erstatte den Varmemængde, Solen udstraaler i 90 Aar. Jupiter, der ikke alene er mange Gange større end Jor- den, men ogsaa længere borte fra Solen, saa at den af begge disse Grunde vilde opnaa en mange Gange større levende Kraft ved sit Fald mod Solen end Jorden, vilde ved sit Stød mod Solen frembringe en Varmemængde saa stor som den Solen vilde udstraale i de følgende 32,000 Aar. Og dette siger ikke saa lidt, thi Solen ud- sender saa megen Varme, som om der hver Time blev forbrændt 1500 Pd. Kul paa hver Kvadratfod af dens Overflade. Udtrykt ved Isens Smæltevarme vil denne Varme- mængde være i Stand til i én Dag at smælte en Isskorpe, der overalt omgav hele Solens Overflade i en Tykkelse af over 2 Mile.“ (Efter A. Paulsens „Naturkræfterne“.) O. A.