Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Varmen.
167
to i hele deres Længde samrnenloddede Metalstrimler, som ved Opvarm-
ning udvider sig i forskellig Grad. Disse Buer fæstes ved et omkring
sit Midtpunkt bevægeligt Jernstykke, dog saaledes, at den ene Ende af
hver af Buerne er fri. Balancen faar saaledes Formen af et S, svingende
omkring sit Midtpunkt. Naar Balancen opvarmes, forlænges Diameteren,
men Buernes frie Ender bøjer sig indad, eftersom den Metalstrimmel,
som udvider sig mest, ligger yderst. Paa denne Maade reguleres Ba-
lancens Svingninger og Uhret gaar ensartet.
489. Hvorledes vilde det gaa, naar Skinnerne paa en Jernbane
lagdes tæt ind til hinanden, idet de blev spigrede fast?
Da vilde Skinnerne, naar det blev varmt, og de udvidede sig,
blive pressede imod hinanden, hvorved de vilde blive krumme, og Toget
komme ud af Sporet.
490. Hvorfor knalder det i Knasterne i Træ, naar det er koldt?
Af Kulden trækker Træet sig sammen, men dette sker ikke ens-
artet af den Grund, at Træfibrene er af forskellig Tykkelse; derfor
slides Fibrene fra hverandre, hvorved Lyden opstaar.
491. Hvorfor springer Glasset paa et Skilderi undertiden itu?
Fordi Glasset mere end Træ udvider sig ved Varme. Naar da
Rammen er trang, har Glasset ikke Plads til at udvide sig, men krum-
mer sig, hvorved det naturligvis kan komme til at springe.
492. Hvorfor springer et Glas, naar man hurtigt hælder en
koghed Væske deri?
Fordi den Del af Glasset, som fyldes med Væske, ophedes mere
end den øvrige Del og derfor udvider sig mere end denne. Derved
opstaar der en Vridning mellem Glassets i forskellig Grad opvarmede
Dele, og det gaar derved i Reglen itu.
Ved forsigtigt at hælde Væsken i, saa at hele Glasmassen kan
blive nogenlunde ensartet opvarmet, undgaas denne Ulæmpe.
493. Hvorfor springer ikke et Metalbæger, naar der uforsigtigt
hældes en hed Væske deri?
Dels fordi Metallerne har større Sammenhængskraft end Glas,
men fornemmelig fordi de er særdeles gode Varmeledere.