Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

170 Læren om Varmen. dem. Drives Ophedningen tilstrækkelig vidt, skilles Molekulerne saa- ledes ad, at Jernet bliver flydende. 505. Hvorfor er ved almindelig Temperatur en Del Legemer faste, nogle flydende og andre luftformige? Fordi Sammenhængskraften mellem de enkelte Molekuler er ulige stærk i forskellige Legemer. I de faste Legemer indtager hver Molekul sin bestemte Plads i Forhold til de øvrige; et fast Legeme har derfor altid bestemt Form og bestemt Rumfang eller Volumen. I Væskerne er Sammenhængskraften kun lille, hver Molekul er dér let bevægelig i Forhold til de øvrige, saa at de saa at sige trænges imod hverandre, for at komme saa langt som muligt ned imod Karrets Bund; en Væske tager derfor Form efter det Kar, hvori den opbevares, dog med Bibeholdelse af sit Rumfang. I de luftformige Legemer findes der ingen Sammenhængskraft, Molekulerne er stadig i Bevægelse, tilbage- læggende retlinede Baner, der uophørligt forandrer Retning som Følge af, at Molekulerne støder sammen mod hverandre; en Luftart fylder derfor helt og holdent det Kar, hvori den opbevares, cl. v. s. Luftarten har ikke noget bestemt Rumfang. Disse tre Former, under hvilke Legemerne optræder, kaldes Aggregationsformer. 506. Hvilken Forskel er der mellem Dampe og Luftarter? Ved Damp forstaar man i Almindelighed et luftformigt Legeme, som er opstaaet af en Væske eller et fast Legeme. Damp kan derfor let bringes tilbage til sin gamle Tilstand, (sædvanligvis ved Afkøling). En Luftart vedbliver under alle i Naturen forekommende Forhold at være eii Luftart, og det er først i de sidste Aar lykkedes ved Anven- delse af‘ et betydeligt Tryk og lav Temperatur at forvandle de egenlig© Luftarter til Væsker. Vand i Luftform bør saaledes kaldes Vanddamp, medens Luften derimod hører til Luftarterne. Egenlig adskiller saaledes Dampe og Luftarter sig fra hinanden ved den større eller mindre Vanskelighed, hvormed de forvandles til Væsker. 507. Hvorledes fortætter man Luftarter? Som vi allerede har omtalt, er man nu blevet i Stand, til at gøre alle Luftarter til Væsker. Først lykkedes det med Kulsyre, som Nattrerer, Faraday m. fl. fortættede til Væske, ved, under en Temperatur af 0°, at udsætte den for et Tryk af 38 Atmosfærer. Nattrerer forsøgte sig ogsaa med Ilt og Brint, men uagtet han anvendte mellem