Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 171 2 og 3,000 Atmosfærers Tryk, kunde han ikke faa disse Luftarter til at blive til Væsker. Først i Aaret 1877 lykkedes det Cailletet i Frankrig og Pietet i Genéve at forvandle Ilt, Brint, Kvælstof m. H. Luftarter til Væsker. Hvad der var Nattrerer umuligt at opnaa ved et blot Tryk, lykkedes nu ved at forbinde stærkt Tryk med lav Temperatur. Saaledes anvendte Pietet f. Eks. ved Iltens Forvandling til Væske et Tryk af 470 Atmosfærer og en Kulde af -v- 104° R., samt ved Brintens Forvand- ling 650 Atmosfærers Tryk og en Temperatur af 112° R. 508. Hvorledes forholder fortættede Luftarter sig? En til Væske fortættet Luftart maa opbevares i et tillukket Kar (helst af Smedejern), thi saasnart Trykket formindskes, vil Væsken atter gaa over til at blive en Luftart. Naar man f. Eks aabner Hanen til en Beholder, indeholdende flydende Kulsyre, vil Kulsyren strømme ud i Form af en tyk Straale. Derved danner der sig i Hanens Aabning et fast Legeme, der ligner Sne og bestaar af Kulsyre i fast Form. Aarsagen hertil er følgende: Naar Hanen aabnes, gaar straks en Del af den flydende Kulsyre atter over i Luftform, dertil behøves Varme, som tages fra Kulsyremassen, hvis Tem- peratur derved falder saa meget, at en Del Kulsyre stivner til fast Form. Berører man fast Kulsyre med den blotte Haand, opstaar der forfærdelige Brandsaar; thi stærk Kulde ødelægger Huden lige saavel som stærk Hede. Naar man til fast Kulsyre sætter lidt Æter, hvorved man paaskynder Massens Smæltning og Overgang til Luftform, opstaar der en Kulde, som anslaas til -r- 72° K. Alle disse Kuldefænomener beror dels paa den Hæftighed, hvormed Kulsyren gaar over i Luftform, dels derpaa, at der til denne Forvandling udkræves Varme, som tages fra den nærmeste Omgivelse, hvis Temperatur saaledes falder. Med fast Kulsyre og Æter kan man gøre adskillige Forsøg, som viser, hvilken enorm Kulde disse to Stoffers Sammenblanding fremkalder. Paa Bunden af et Glas, der er vendt op og ned, lægges der et lille Stykke fast Kulsyre; nogle Draaber Æter dryppes derpaa, og øjeblikkelig springer Glasset som Følge af den ujævne og hæftige Af- køling, for hvilken Glasmassen har været udsat. Lader man en Blanding af Æter og fast Kulsyre komme i Berøring med lidt Kviksølv, stivner dette øjeblikkeligt. Paa nogle Minutter kan man saaledes skaffe sig flere Kilogram fast Kviksølv, som. lader sig hamre og haandtere, ganske som et almindeligt Metal. Man kan paa denne Maade skaffe sig Sta- tuer m. m. af Kviksølv, og Massens Temperatur er saa lav, at den tem- melig længe forbliver fast uden at smælte. Med det faste Kviksølv kan man derefter gøre et smukt Forsøg. Man fastgør et Stykke deraf ved en Traad og sænker det ned i Vand. Kviksølvet smælter og opløser sig i en Mængde fine Traade, som synker