Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

176 I,æren om Varmen. 528. Hvorfor taber man i Reglen i Vægt, naar man kommer til et tørt Klima? Fordi man dér uddunster mere end i et tempereret eller fugtigt Klima. Næsten 75 % af Menneskelegemets Vægt er Vand, og det er saaledes let at indse, hvorledes forskellige Temperaturforhold kan for- andre Legemsvægten. 529. Hvorfor bliver Luften altid sval efter Regn? Fordi Vandet ved sin Fordampning fra den vaade Jord binder megen Varme. Af samme Aarsag bliver det køligere i etværelse, naar Gulvet bestænkes med Vand. 530. Hvorfor er der altid fugtigt i Kældere, Dalsænkninger etc.? Fordi Solstraaler ikke trænger derned, og Luften dér er temmelig stillestaaende. Den med Vanddampe mættede Luft erstattes derfor ikke af ny eller tørrer ved Opvarmning. 531. Hvorfor er et Glas, der er stillet over en voksende Plante, fugtigt paa den indvendige Side? Dels fordi Glasset hindrer den fra Jorden opstigende Fugtighed fra at sprede sig i Luften, dels ogsaa fordi Planten selv afgiver vand- holdige Luftarter, som fortættes ved Berøringen med det kolde Glas og afsætter sig paa dets Vægge i Form af Vanddraaber. 532. Sker Vandets Fordampning lige saa let fra store som fra smaa Vandflader? Vi har allerede sagt (Stykket 514), at en stor Flade fordamper hurtigere end en lille. Imidlertid er det ved Undersøgelser af Dieulafait og Salles blevet paavist, at Fordampningen fra en mindre Vandflade, f. Eks. en Spand, eller en Balje med Vand, er næsten dobbelt saa stor som Fordampningen fra en lige saa stor Flade paa en Sø. Grun- den hertil er, at den store Vandflade mætter Luften med Fugtighed, og da gaar Fordampningen langsomt for sig; den mindre Flade gør det ikke og derfor sker Fordampningen dér hurtigere. Vi har optaget dette Spørgsmaal for at faa Lejlighed til ar paapege, hvorledes to Paa- stande, der synes at staa i Strid med hinanden, kan forenes, naar man blot holder sig for Øje, at enhver Paastand kun gælder saa langt, som den giver sig ud for at gælde.