Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 189 VIII. 576. Hvad er Smæltning? Et fast Legemes Forvandling til Væske ved Ophedning. 577. Forholder alle Legemer sig ens, naar de smælter? Nej, nogle, f. Eks. Voks, Smedejern, bliver først bløde, inden de smælter; andre, f. Eks. Stearin, Støbejern, gaar umiddelbart over fra fast til flydende Form. 578. Hvorfor smælter et Legeme ved Ophedning? Fordi Ophedningen sætter Legemets Molekuler i en stedse hæf- tigere og hæftigere Bevægelse, som tilsidst kan blive saa stærk, at den overvinder Sammenhængskraften mellem Molekulerne. 579. Hvad forstaas der ved Smæltepunkt? Den Temperatur eller Varmegrad, ved hvilken et Legeme smæl- ter. Ethvert Legeme, som kan smælte, har sit bestemte Smæltepunkt, som altid, med Undtagelse af i nogle ved Kunst fremkaldte Tilfælde, er uforanderlig det samme. De forskellige Stoffers Smæltepunkter ligger mellem vidt adskilte Grændser; saaledes smælter f. Eks. Kviksølv ved 4- 32°, medens Metallet Iridium behøver henved. 1600° for at smælte. Følgende Tal angiver Smæltepunkterne for nogle af de alminde- ligste Stoffer: Smedejern + 1280° R. Svovl + 92° R, Støbejern + 880° Y) Fosfor + 85° n Guld + 960° n Stearin + 50° 7) Kobber 4~ 872° n Talg- + 32° n Sølv -F 800° n Smør + 26° » Zink + 330° n Is + 0° n Bly + 267° n Mandelolie 4- 7° Tin + 182° n Kviksølv “T” 32° n 580. Kan alle faste Stoffer smælte? En Del Legemer ansaas længe for usm æltelige, og det er først i de senere Aar lykkedes at smælte nogle af dem. Saaledes f. Eks. Iri- dium, Kvarts og Kalk, i Knaldluftfiammen; en Del sjældne Metaller'ved den elektriske Strøm. Ja, Despretz mener endda at have blødgjort det af alle Legemer, der er vanskeligst at smælte, Kul, ved Hjælp af en