Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
Læren om Varmen.
udførte et endnu vanskeligere Kunststykke, idet han fik Kviksølv tii at
stivne i en rødglødende Digel. Han lagde en Blanding af fast Kulsyre
og Æter i Diglen. Vi har (i Stykket 509) omtalt, at denne Blanding
fremkalder en betydelig Kulde, der gaar op til omtrent 4- 72°. Denne
Blanding antog nu den sfæroidale Tilstand, og Massen bibeholdt endnu
saalænge sin lave Temperatur, at Kviksølvet stivnede, uagtet det laa i
den glødende Digel (naturligvis en Følge af det beskyttende Lag af
Damp).
573. Hvorfor forsvinder saa pludseligt en Draabe, som en Tid
har befundet sig i den sfæroidale Tilstand?
Fordi det hede Metal lidt efter lidt afkøles saa meget, at der
ikke tilstrækkelig hurtigt kan dannes Damp til at erstatte den, som
gaar bort.
574. Kan den sfæroidale Tilstand medføre nogen Fare?
Man har formodet, at Anledningen til en Dampkedels Kksplo-
sion mangan Gang var at søge i Vandets Overgang til den sfæroidale
Tilstand. Naar Vandet i Dampkedlen formindskes saaledes, at det ikke
dækker hele Ildpaavirkningsfladen (Stykket 57), kan de ubedækkede
Dele blive ophedede indtil Rødglødning. Naar der fyldes nyt Vand paa,
og dette kommer i Berøring med den hede Væg, indtræder der en
sfæroidal Tilstand, hvorved der lægger sig et Damplag mellem Vandet
og Væggen. Naar Væggen er afkølet saa meget, at den sfæroidale
Tilstand ophører, og Vandet kommer i umiddelbar Berøring med denne,
dannes der paa en Gang en stor Mængde Damp, hvilket jo, efter hvad
vi ovenfor har paapeget (563), kan være farligt for Dampkedlens
Bestaaen.
575. Hvorledes er det muligt, at man ved med den vaade Fin-
ger at berøre et Strygejern kan afgøre, om dette er tilstræk-
keligt varmt?
Af hvad ovenfor er sagt, indses det, at naar man brænder sig,
idet man med Fingeren berører Jernet, saa betyder dette, at Vandet
hæfter ved Strygejernet og da er Jernets Temperatur under 120°. Bræn-
der man sig ikke, saa beror dette paa, at Vandet ikke fagter Jernet,
d. v. s. dets Temperatur er højere end 120°.
Nu vil man ved Strygningen, blandt andet hurtigt fjærne det
Vand, som er i det vaade Tøj, men. dertil udkræves en Temperatur,
som betydeligt overstiger 80°, derfor undersøger en Strygerske paa den
angivne Maade, om Jernet er tilstrækkelig varmt.