ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
188 Læren om Varmen. udførte et endnu vanskeligere Kunststykke, idet han fik Kviksølv tii at stivne i en rødglødende Digel. Han lagde en Blanding af fast Kulsyre og Æter i Diglen. Vi har (i Stykket 509) omtalt, at denne Blanding fremkalder en betydelig Kulde, der gaar op til omtrent 4- 72°. Denne Blanding antog nu den sfæroidale Tilstand, og Massen bibeholdt endnu saalænge sin lave Temperatur, at Kviksølvet stivnede, uagtet det laa i den glødende Digel (naturligvis en Følge af det beskyttende Lag af Damp). 573. Hvorfor forsvinder saa pludseligt en Draabe, som en Tid har befundet sig i den sfæroidale Tilstand? Fordi det hede Metal lidt efter lidt afkøles saa meget, at der ikke tilstrækkelig hurtigt kan dannes Damp til at erstatte den, som gaar bort. 574. Kan den sfæroidale Tilstand medføre nogen Fare? Man har formodet, at Anledningen til en Dampkedels Kksplo- sion mangan Gang var at søge i Vandets Overgang til den sfæroidale Tilstand. Naar Vandet i Dampkedlen formindskes saaledes, at det ikke dækker hele Ildpaavirkningsfladen (Stykket 57), kan de ubedækkede Dele blive ophedede indtil Rødglødning. Naar der fyldes nyt Vand paa, og dette kommer i Berøring med den hede Væg, indtræder der en sfæroidal Tilstand, hvorved der lægger sig et Damplag mellem Vandet og Væggen. Naar Væggen er afkølet saa meget, at den sfæroidale Tilstand ophører, og Vandet kommer i umiddelbar Berøring med denne, dannes der paa en Gang en stor Mængde Damp, hvilket jo, efter hvad vi ovenfor har paapeget (563), kan være farligt for Dampkedlens Bestaaen. 575. Hvorledes er det muligt, at man ved med den vaade Fin- ger at berøre et Strygejern kan afgøre, om dette er tilstræk- keligt varmt? Af hvad ovenfor er sagt, indses det, at naar man brænder sig, idet man med Fingeren berører Jernet, saa betyder dette, at Vandet hæfter ved Strygejernet og da er Jernets Temperatur under 120°. Bræn- der man sig ikke, saa beror dette paa, at Vandet ikke fagter Jernet, d. v. s. dets Temperatur er højere end 120°. Nu vil man ved Strygningen, blandt andet hurtigt fjærne det Vand, som er i det vaade Tøj, men. dertil udkræves en Temperatur, som betydeligt overstiger 80°, derfor undersøger en Strygerske paa den angivne Maade, om Jernet er tilstrækkelig varmt.