Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Varmen
195
giver sin Varme. I Kalk- og Gibsovne gaar Arbejderne i en Temperatur,
som overstiger 80°, uden at deres Legemstemperatur forøges 1°. Et
Dampbad af 35° Temperatur er derimod næsten uudholdeligt, fordi
Vanddampe giver mere Varme fra sig end tør Luft. Dette har natur-
ligvis sin Grund i den Omstændighed, at der, naar Vanddampene for-
tættes til Vand, frigøres en Mængde bunden Varme (Fordampnings-
varmen).
Grunden til, at det levende Menneskelegeme saa langsomt op-
varmes er, at der, naar Temperaturen stiger, afsondres en større Mængde
Sved, som binder Varme, hvorved der saa at sige bliver en Strid mel-
lem den ydre Varme og de svedafsondrende Organer i Legemet.
602. Hvorfor føles et Legeme ikke koldt, selv om det er et
Metal, naar det har samme Temperatur som Haanden?
Da begge Legemerne (Metallet og Haanden) har samme Tem-
peratur, kan der ikke blive nogen Udveksling af Varme imellem dem.
Varmens Bevægelse fra et Legeme til et andet er betinget af Forskellen
imellem deres Temperatur.
603. Hvilke Legemer leder Varmen daarligst?
De luftformige. Ikke meget bedre leder Væskerne.
604. Hvorfor afkøler Luften, uagtet den er en saa yderst slet
Varmeleder?
Man skulde formode, at Luften vilde være den bedste Beskyttelse
imod Kulde. Under visse Forhold, som senere skal omtales, er dette
ogsaa Tilfældet, men i Almindelighed er Luften i stadig Bevægelse,
dels ved Blæst, dels derved, at den Luft, som er i Berøring med Lege-
met, opvarmes, hvorved den bliver lettere end den omkringværende
Luft og stiger opad. Men enhver Luftmolekul, som forlader Legemet,
tager en Portion Varme med sig, som ganske vist ikke er stor, men
Antallet af Molekuler er til Gengæld saa overordenlig stort, at Varme-
tabet dog bliver føleligt for Legemet.
605. Hvorfor fryser man mere, naar det blæser, end naar det
er stille Vejr?
Svaret paa dette Spørgsmaal ligger næsten, i det foregaaende
Svar. I Blæst kommer Legemet uophørligt i Berøring med ny Luft,
som berøver det Varme. Klæderne, som varmer derved, at de nærmest
Legemet holder et Luftlag tilbage, beskytter mindre i Blæst end i stille
13*