ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Varmen 195 giver sin Varme. I Kalk- og Gibsovne gaar Arbejderne i en Temperatur, som overstiger 80°, uden at deres Legemstemperatur forøges 1°. Et Dampbad af 35° Temperatur er derimod næsten uudholdeligt, fordi Vanddampe giver mere Varme fra sig end tør Luft. Dette har natur- ligvis sin Grund i den Omstændighed, at der, naar Vanddampene for- tættes til Vand, frigøres en Mængde bunden Varme (Fordampnings- varmen). Grunden til, at det levende Menneskelegeme saa langsomt op- varmes er, at der, naar Temperaturen stiger, afsondres en større Mængde Sved, som binder Varme, hvorved der saa at sige bliver en Strid mel- lem den ydre Varme og de svedafsondrende Organer i Legemet. 602. Hvorfor føles et Legeme ikke koldt, selv om det er et Metal, naar det har samme Temperatur som Haanden? Da begge Legemerne (Metallet og Haanden) har samme Tem- peratur, kan der ikke blive nogen Udveksling af Varme imellem dem. Varmens Bevægelse fra et Legeme til et andet er betinget af Forskellen imellem deres Temperatur. 603. Hvilke Legemer leder Varmen daarligst? De luftformige. Ikke meget bedre leder Væskerne. 604. Hvorfor afkøler Luften, uagtet den er en saa yderst slet Varmeleder? Man skulde formode, at Luften vilde være den bedste Beskyttelse imod Kulde. Under visse Forhold, som senere skal omtales, er dette ogsaa Tilfældet, men i Almindelighed er Luften i stadig Bevægelse, dels ved Blæst, dels derved, at den Luft, som er i Berøring med Lege- met, opvarmes, hvorved den bliver lettere end den omkringværende Luft og stiger opad. Men enhver Luftmolekul, som forlader Legemet, tager en Portion Varme med sig, som ganske vist ikke er stor, men Antallet af Molekuler er til Gengæld saa overordenlig stort, at Varme- tabet dog bliver føleligt for Legemet. 605. Hvorfor fryser man mere, naar det blæser, end naar det er stille Vejr? Svaret paa dette Spørgsmaal ligger næsten, i det foregaaende Svar. I Blæst kommer Legemet uophørligt i Berøring med ny Luft, som berøver det Varme. Klæderne, som varmer derved, at de nærmest Legemet holder et Luftlag tilbage, beskytter mindre i Blæst end i stille 13*