Hvorfor - Fordi 1890

Meteorologi. XXI Hvad er Aarsagen til Blodregn, Svovlregn, Askeregn og andre lignende Fænomener ... . Hvad forstaas der ved Vind.............................................................. Hvorledes angives Vindens Retning....................................................... Hvorledes angives Vindens Styrke ................................... ................... Hvorledes bør en Vejrhane eller Vindfløj være indrettet................................. IIvad forstaas der ved et Anæmometer.................................................... Hvad er Aarsagen til Vindene............................................................ Hvorpaa beror Forandringerne i Lufttrykket.............................................. Hvorledes opstaar Land- og Søvind....................................................... Hvorfor opvarmes Landet og Havet ulige meget ........................................... Hvad forstaas der ved Passatvindene..................................................... Hvad forstaas der ved det stille Bælte.................................................. Hvad er Aarsagen til Passatvindene........................ ............................. Hvad er Aarsagen til Passatvindens Retning.............................................. Hvad forstaas der ved Monsun............................................................ Hvad forstaas der ved Samum.................... ........................................ Hvad forstaas der ved Scirokko............................................................ Hvad forstaas der ved Ventilation....................................................... Paa hvilken Maade cirkulerer Luften i et Værelse........................................ Hvorledes kan man paavise Luftens Cirkulation gennem en Døraabning...................... Hvori ligger det, at Luften i et Værelse fordærves ved Aandedrætsprocessen.............. Hvilken Betydning har Fugtighedsgraden af Luften i et Beboelsesværelse.................. Hvorfor er det skadeligt at bo i nyopførte Stenhuse..................................... Hvorfor er Vingerne paa en Vindmølle skæve ............................................. Hvorfor er Møllevingerne dækkede med Sejldug............................................ Side 315- 3*5- 3IS. 315. 316. 316. 317- 317. 317. 317. 318. 318. 319- 3I9- 319. 3J9- 32o. 320. 320. 321. 321. 321, 322. TIL Hvilke meteorologiske Omstændigheder bestemmer Vejrliget............................. 323- Er det muligt at forudsige det kommende Vejrlig...................................... 323- Hvad forstaas der ved et synoptisk Kort........................................... 323- Hvad forstaas der ved et Barometerminimum eller Stormcentrum...................... 324. Ilvad er Grunden til, at Vinden blæser skraat ind imod Stormcentret............. 324. Hvad forstaas der ved Gradient .................................................. 324- Hvad forstaas der ved et Baroinetermaksimmn ..................................... 325- Hvorledes er det muligt, at et Barometerminimum kan vare ved i flere Dage, uagtet der hele Tiden strømmer Luft ind til Centrum......................... I ............. 325. Hvorfor bevæger Barometerminima sig fremad.......................................... 325. Hvor hurtigt bevæger et Barometerininimum sig....................................... 325. Hvilken Indflydelse har et sig nærmende Uvejrscentrinn paa Vejret.................... 325. Hvilke Vejrforhold følger der med et Barometermaksimum............................... 325. Kemi. Lidt om Kemiens Teori............................................................ 327- Definition af Kemien og dens Inddeling. Grundstofferne............................................................................ 332. Ilt, Brint, Kvælstof, Vandet, Luften og Atmosfæren 333- Hvorfor kalder man undertiden Ilten for «Livslufta..................................... 335. Hvorfor ruster Jerngenstande i fugtig Luft........................................... 335- Hvorfor spiller Messing-Ovndøre, Messing-Bogstaver paa Butiksskilte o. lign, efter længere Tids Brug i alle Regnbuens Farver............................................. 335.