Hvorfor - Fordi 1890

XXII Kemi. Side Hvorfor bliver 01 og Vin surt, naar det har stadet længere Tid i aabne Flasker............ 335. Hvorfor slaar omhyggeligt polerede Møbler igennem, naar de har staaet i et Aars Tid.. 336. Hvad er Grunden til, at fedtede Pudseklude, Læder, Tvist o. desl. kan antænde sig selv 336. Hvorfor fordærves Fødemidler, f. Eks. Æg, syltede Frugter, Grøntsager og Frugtsafter, naar de vedblivende udsættes for Indflydelsen af fugtig Luft......................... 336, Hvorfor maa man ved Opfangning af Ilt i Cylindre og Flasker i Forvejen fylde disse med Vand ............................................................................ 337- Hvorfor kan man lade en med Ilt fyldt Cylinder staa aaben i længere Tid, uden at Ilten strømmer ud af Cylindren....................................................... 337. Hvorfor brænder glødende Legemer, som Træ, Svamp, Trækul, Væge, Lunte, Tobak (Cigar), i ren Ilt med Flamme, medens de som bekendt i almindelig Luft sjældent eller aldrig viser dette Fænomen.................................................. 337. Hvorfor brænder en Olielampe med blændende hvid Flamme, naar man tilfører den ren Iltluft, eller en Lutt, som indeholder mere Ilt end den almindelige atmosfæriske Luft 337. Hvad er Grunden til, at man kan smælte Platin, hvis Smæltepunkt ligger ved 2500° C., i en Spiritusflamme, naar man leder ren Ilt ind i Flammen........................... 337. Hvorfor taler man i Kemien om Ilte, Overilte Tveilte ... ................................ 338. Hvorfor opstaar der en violet Flamme umiddelbart paa Vandet, naar man kaster et lille Stykke Kalium-Metal i en Skaal med Vand............................................. 338. Hvorfor opstaar der en livlig Udvikling af Luftarter, naar man paa metallisk Zink eller Jern hælder fortyndet Svovlsyre..................................................... 338. Hvorfor bør man være meget forsigtig ved Antændelse af Brintluft......................... 339. Hvorfor bedugges et koldt Glas, som man holder over brændende Brintluft.................. 339. Hvorfor opstaar der et intensivt Lys, naar man med en Tang holder en lille Cylinder af brændt Kalk ind i en Brintluftflamme, mættet med rent Ilt............................ 340. Hvorfor maa man ikke lade en med Brint fyldt Cylinder staa aaben, naar man vil fore- tage Eksperimenter med Luftarten.................................................. 340. Hvorfor valgte Professor Charles i Paris, straks efter at Luftballonen (1 783) var opfunden af Brødrene Montgolfier, Brintluft til Fyldning af Balloner.......................... 340. Hvorfor kunde Englænderen Green (1836) anvende Lysgas til Fyldning af Luftballoner. 340. Hvorfor lader Brintluft sig antænde ved Hjælp af en Platinsvamp.......................... 340. Hvorfor kan man betragte Vandet som et Brændmateriale.................................. 341. Hvorfor bestaar Vandet sjældent af Ilt og Brint alene.................................... 341. Hvorfor er omhyggeligt destilleret Vand kemisk rent...................................... 341. Hvorfor maa Stedet for Anlæget af en Drikkevandsbrønd vælges med Omhu og Samvit- tighedsfuldhed ................................................................ . 342. Hvorfor er Havvandet ikke drikkeligt for Mennesker ...................................... 342. Hvad forstaas der ved Drypsten........................................................... 343. Hvorfor kan man rense urent Vand ved Filtrering....................................... 343. Hvorfor er en altfor rigelig Nydelse af Drikkevand ved Maaltiderne skadelig for Sund- heden ........................................................................... 344. Hvorfor tilbereder Hollænderne, Englænderne o. a. deres The med blødt Vand (.Regn- vand) ............................................................................. 344, Hvorfor maa Vaske- og Badevand være blødt............................................... 344. Hvorfor svømmer der talrige hvide Fnug omkring i Vaskevandet, naar vi vasker vort Legeme eller Linned med haardt Vand (Brøndvand) og Sæbe............................ 344. Hvorfor kan man ved Hjælp af Sodaopløsning gøre haardt Vand blødt...................... 345, Hvorfor danner der sig «Sten» i Dampkedler saavel som i The- og Kaffekedler............ 345. Hvorfor dør Mennesker og Dyr i en Luft, som ikke indeholder Ilt........................ 346 Hvorfor brænder Gasblus og Lamper i Balsale og Selskabsværelser svagt og mat, naar de paagældende Rum i Timevis har været fyldte med Mennesker...................... 346 Hvorfor kalder Kemikerne den anden Hovedbestanddel af vor Atmosfære Kvælstof..... 346. Hvorledes fremstilles Kvælstof........................................................ 347 Hvorfor virker Luftens Kvælstof, trods sin kolossale Mængde, ikke kemisk forandrende paa Legemerne, saaledes som det i saa høj Grad er Tilfældet med Ilten.............. 347. Hvoraf kan man vide, at Luften er en Blanding og ikke en kemisk Forbindelse mellem Ilt og Kvælstof................................................................ 347. Hvorfor er Luften saa hyppigt mørk, da dog Iltluft og Kvælstofluft hver for sig ug sammenblandede er fuldstændig gennemsigtige Luftarter............................ 348, Hvorfor hedder Kvælstoffet ogsaa Nitrogen ......................................... 348. Hvorfor bliver Atmosfæren ikke ubrugelig til Indaanding for Mennesker og Dyr, da der jo dog med ethvert af disses Aandedrag bliver berøvet den og i Aartusinder er blevet den berøvet Ilt......................................................... 348. Hvorfor farves en med Jodkaliinnstivelse mættet Papii strimmel, efter i længere Tid at have været udsat for Luftens Paavirkning, mere eller mindre blaa.................. 349.