Hvorfor - Fordi 1890

Kemi, XXIII Side Hvorfor bliver en Skaal med Kalkvand bedækket med en hvid Skorpe ved længere lien staaen i Luften................................................................... 349. Hvorfor finder vi paa alle Steder i Atmosfæren alle Luftens Hovedbestanddele forenede, da dog Kulsyren er betydeligt tungere end de andre Bestanddele i Luften................. 35°- Hvorfor finder vi tidt i Luften endnu andre Bestanddele end de paa Side 334 nævnte .. 350. Hvorfor renses Luften i vore Værelser ved at de opvarmes............................... 350. Hvorfor er det skadeligt at have mange Blomster i Soveværelser........................... 35°- Hvorfor maa grønne Tapeter og grøn Vægfarve særlig i Soveværelser anvendes med stor Forsigtighed ..................................................................... 3 51 • Hvorfor er det skadeligt at bo i fugtige Værelser........................................ 351- Hvorfor udkræves der til Ventilation, at der, foruden en Aabning, hvorigennem den daar- lige Luft kan passere ud, skal være en til denne i Størrelse svarende Aabning, hvor- igennem den friske, d. v. s. den rene og normale Luft, kan komme ind.<>................. 351. Hvorfor bedækkes Kobbertage og Broncestatuer i Aarenes Løb med et grønt Lag............. 352> Kulstof, Forbrænding; Svovl, Fosfor............................................... 352< Hvorfor har Diamanten en saa høj Værdi.................................................. 354- Hvorfor kan man med en Diamant skære Glas og skrive paa Glas.............................. 354- Hvorfor lader Diamanten sig ikke fremstille ved Kunst..................................... 354. Hvorfor filtrerer man Spiritus gennem Trækul, forinden man anvender den til Tilberedning af fine Likører.................................................................... 354- Hvorfor bruger Sukkerraffinaderierne saa meget Benkul................................... 355- Hvorfor antænder man Træpæle i den Ende, som skal graves ned i Jorden, og lader den overfladisk forkulle.............................................................. 355- Hvorfor ser vi ingen Flamme, naar rent Kulstof, f. Eks. Kokes, forbrænder................. 355' Hvorfor smælter man i Reglen Staal, Guld, Sølv, Kobber, Messing, Bronce i Grafitdigler 355. Hvorfor overstryger man ved galvanoplastiske Arbejder Matricerne ined yderst fint pulve- riseret Grafit, forinden man anbringer dem i det galvanoplastiske Apparat............. 356. Hvorfor lodder Metalarbejdere med Trækul og Kokes i Stedet for med Stenkul............... 356. Hvorfor eksploderer Krudt og Fyrværkerigenstande saa let................................. 3 5 6. Hvorfor eksploderer Fyrsvamp, Lunter, Cigarer o. a, ikke ved Antændelse, da de dog ogsaa er mættede med Salpeter..................................................... 357- Hvorfor bør man opbevare brænit Kaffe i veltillukkede Daaser.............................. 357. Hvorfor er Kul-Strygejern skadelige.................................................. 357. Hvorfor skælner man mellem Kulilte og Kulsyre, da dog begge Luftarter er Forbindelser af Kulstof med Ilt... ................................................................ 35^- Hvorfor forbrænder ikke de os omgivende Møbler, vore Klæder, vort Brænde og vore Kul, da de dog er brændbare og der er tilstrækkelig Ilt tilstede i Luften ............ 358. Hvorfor benytter man i Smedier en Blæsebælg, medens vi ikke har en saadan nødig til vore Kakkelovne og Komfurer....................................................... 359- Hvorfor brænder en Lampe med Glas godt, medens den samme Flamme uden Glas bræn- der mat og oser.................................................................... 359- llvorfor ryger de fleste Skorstene, medens en godt brændende Lampe slet ikke udvikler Røg .................................................................................. 359- Hvorfur antændes en Petroleums- og en Gaslampe lettere end Træ og Kul eller endog Kokes.............................................................................. 360. Hvorfor brænder en Bunke sarnmemystet Savsmuld vanskeligere end tyndt spaltet Træ, endskøndt dog Træets Sønderdeling ved Savsmuld er langt større end ved Træ- splinter ....................................................................... 360. Hvorfor bliver et Knivsblad, som man holder ind i en Olie- eller Petroleumsflainine, straks sodet, medens dette ikke er Tilfældet ved en Spritflamme ........................... 360. Hvorfor er Røgen fra vore Skorstene snart graa, snart sort............................. 360. Hvorfor bliver der ved Forbrænding af Træ, Stenkul, Brunkul og Tørv Aske tilbage, medens Petroleum, Roeolie og Spiritus ingen Aske efterlader........................... 361. Hvorfor brænder en Spirituslampe gult, nøar man indgnider dens Væge med Kogsalt eller kommer Kogsalt i Spiritusen............................................ .. ........... 362. Hvorfor bliver en tynd Jerntraad hurtigt glødende i den øverste Halvdel af en Flamme, medens dette sker langsommere eller slet ikke i den nederste Halvdel.................. 362. Hvorfor brænder Flammen fra en Spirituslampe eller et Lys ikke igennem et Metaltraad væv med snævre Masker...........................................„.................... 362. Hvorfor er Arbejderen i Kulgruberne sikret mod Eksplosioner, naar han har den Davyske Sikkerhedslampe hos sig............................................................. 362.