Hvorfor - Fordi 1890
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIV
Kemi.
Side
Hvorfor er det forbundet med saa stør Fare at hælde Petroleum direkte fra en Flaske
ud over delvis glødende Brændmateriale i en Kakkelovn........................... • 3^3-
Hvorfor bliver en opvarmet Jernovn saa hurtigt kold igen, medens Lerovnen holder sig
varm i timevis ................................................................ 3^4-
Hvorfor er de lufttæt sluttende Kakkelovnsdøre at anbefale............................. 364-
Hvorfor er det saa farligt at lukke Kakkelovnsspjældet................................. 364.
Hvorfor slukker man Ild med Vand....................................................... 3^4-
Hvorfor slukker man ikke brændende Væsker, som Linolie, Petroleum, Spiritus, med Vand,
men derved, at man tildækker dem saa fuldkomment som muligt......................••••;’ 365-
Hvorfor bedækkes Sølvskeer med et ganske tyndt gulligt Lag, naar man med dem jævnlig
spiser Æg, Fisk, Fiskebudding o. a................................................. 3^5-
Hvorfor kunde de gammeldags Svovlstikker tændes ved let Gnidning mod en hvilkensom-
helst Flade, medens de nu anvendte Tændstikker kun kan tændes ved Gnidning mod
en bestemt Strygeflade.................................• •. ..................... 3^5-
Hvorfor maa Fosfor opbevares og skæres under Vand................................... 366.
Hvorfor antændes Fosforet i Luften, naar det ved Opløsning i Svovlkulstof er blevet fint-
delt, og Opløsningen er hældt ud over et Stykke Irækpapir.......................... 366.
Hvorfor brænder Fosforet selv under Vand, naar man gennem et Glasrør eller Røret paa
en Kridtpibe tilfører det Luft eller ren Ilt...................................... 366.
Hvorfor maa man være forsigtig med at forgive Rotter og Mus med Fosfordeig............... 3^6.
Er de saakaldte «Lygtemænd» et Fænomen, der kan forklares videnskabeligt .............. 3^8.
Naar man i et tillukket Rum opheder en Blanding af Svovl og en Jordart, f. Eks. Gibs,
hvorfor bliver da Jordarten tilbage, medens Svovlet forsvinder..................... 36k.
Naar man i et Prøveglas opheder Svovlblomme, hvorfor smælter da Svovlet, medens
Glasset forbliver helt ......................................... *.............. 368.
Hvorfor kommer en Strimmel af ganske tyndt Kobberblik i Glød, naar man holder den
1 kogende hede Svovldampe....................................................... 369-
Klor, Jod, Brom, Fluor; Desinfektion.................................................. 3^9-
Hvorfor er Kogsalt (Klornatrium) et uskadeligt Stof, skøndt det er rigt paa Klor.......... 370.
Hvorfor opfanger man ikke Klor, ved dets Fremstilling, overVand, saaledes som Tilfældet
e r ved Ilt og Brint.............................................................. 37°-
Hvorfor maa man ved Fremstilling af Klor kun anvende ineget ringe Hede, medens en
l ivlig Rødglødhede er nødvendig ved Fremstilling af Ilt.............................. 371.
Hvorfor bliver vore Spejle ubrugelige, naar vi i vore Beboelsesværelser ryger med Klor 371.
Hvorfor bliver Stoffer, farvede med Indigo, blegede af Klor, medens Tøjer, farvede med
Pariserblaat, beholder deres blaa Farve.............................................. 371-
Hvorfor udvikler Klor sig langt hurtigere af Klorkalk, naar man overhælder denne med
E ddike, end naar man lader den staa tør, ikke fugtet med Syrer.................... 37 *•
Hvovfor virker Klorkalken ikke mere, naar den har henstaaet i længere Tid i Glas uden
lufttæt Lukke........................................................................ 372-
Hvorfor opstaar der en Ildregn, naar man ryster fint pulveriseret Antimonmetal i en Flaske
med Klor........................................................................... 372.
Hvorfor maa man fugte kulørt Linned eller Bomuldstøj med Vand, inden man bleger det
med Klor......................................................................... 372-
Hvorfor virker det saakaldte Blegvand (Eau de Jayelle) ligesom Klorkalk................... 372.
Hvorfor maa man være forsigtig ved Brugen af Blegvand til Vask............................. 372.
Hvorfor farves en med Vand fugtet Strimmel Jodkaliumstivelsepapir lidt efter lidt blaa i
5 Luften.............................................................................. 373-
Hvorfor opløser en Jodkrystal sig i Æter, Alkohol og Svovlkulstof, men ikke i Vand .. 373.
Hvorfor bliver Værelser, i hvilke der har ligget Personer med smitsomme Sygdomme,
desinficerede med Klor eller Karbolsyre..................................................... 373-
Hvorfor anvender man tillige Kalkmælk til Desinfektion ..................................... 374.
Hvorfor forsvinder den ilde Lugt ved Kød, der er begyndt at gaa i Forraadnelse, naar
man vasker det med en Opløsning af rød overmangansur Kali eller med Eddike ... 374,
Hvorfor renser man Senge med varm Luft.................................................... 374-
Hvorfor bliver Pølser, Skinker og andre Kødspiser i læagere Tid hængte i Røg....... 375.
Hvorfor forsvinder i Retirader Lugten af Svovlbrinte og Ammoniak, naar man overhælder
Retiradens Indhold med en fortyndet Opløsning af Jernvitriol i Vand.................... 375.
Hvorfor er Tørvesmuld, Kulsmuld og Jord ligeledes Desinfektionsstoffer................... . 375.