Hvorfor - Fordi 1890
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
XXV
Side
Syrerne.
tyvovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre, Kiselsyre, Eddikesyre,
Oxalsyre etc,.......................
376.
Hvorfor smager et lille Korn fast Vinsyre surt, ' medens Kiselsyre i Form af Sandkorn
ingen Smag har........................................................................ 377-
Hvorfor farves en Strimmel blaat Lakmospapir intensivt rød, saasnart man lægger den i
en sur Væske, medens den derimod vedbliver at være blaa, naar man dypper den i
Vand eller i en anden ikke sur Væske..................................................... 37^*
Hvorfor forsvinder den røde Farve paa en i Syre neddyppet Strimmel blaat Lakmospapir
meget snart, naar man til Væsken sætter Sodalud i smaa Mængder .......................... 37$.
Hvorfor forsvinder en Kobbermønt lidt efter lidt, naar man i en Porcellænsskaal under
Opvarmning udsætter den for Indvirkning af Salpetersyre.................................. 37^-
Hvorfor bliver gammelt Kobbertøj, der ved lang Tids Henstaaen har mistet sit smukke
Udseende, atter smukt blankt og kobberfarvet, naar man skurer det med en fiiSyre,
som Eddikesyre, Oxalsyre, Svovlsyre, og Sand............................................. 379-
Hvorfor forsvinder et Stykke Skrivekridt i vandig Saltsyre, medens det forbliver uforan-
dret i Vand............................................................................ 379*
Hvorfor bliver en Høvlspaan, som man har lagt i stærk Svovlsyre, meget hurtigt mørke-
brun indtil sort....................................................................... 379-
Hvorfor maa man aldrig, naar man vil fortynde Svovlsyre med Vand, hælde Vandet i
Syren, men omvendt, altid Syren i Vandet............................................... 3^°-
Hvorfor kan vi uden Skade nyde fortyndede Frugtsyrer, som Vinsyre, Æblesyre og Citron-
syre og tillige Eddikesyre, da dog Syrer er giftige...................................... 3^°-
Hvorfor svovler man Uld- og Silketøjer, Straahatte og Kurve for at gøre dem hvide.... 381.
Hvorfor tager en Flaske med stærk Svovlsyre, som man i Dagevis lader staa aaben i
Luften, mere og mere til i Vægt.......................................................... 3^1.
Hvorfor forsvinder Pletter paa uldne eller andre Tøjer, fremkaldte ved Syrer, naar man
vasker dem med Ammoniakvand (Salmiakspiritus)............................................ 3&1-
Hvorfor forsvinder de røde Rustpletter, naar man vasker dem med en Opløsning af
Syresalt..............,............................................................... • 3^2.
Hvorfor hører stærke Blødninger op, naar man paa Saaret lægger Kompresser, mættede
med Svovlsyre eller Eddikesyre........................................................... 382.
Hvorfor er organiske Stoffer saa farlige, naar de i længere Tid har været udsatte for
Indvirkningen af Salpetersyre.......................................................... 382.
Hvorfor bliver Huden paa Fingrene gullig, naar disse har været i Berøring med stærk
Salpetersyre........................................................................ 3^3*
Hvorfor bruser Soda, Kalk, Dolomit og Magnesit op, naar de overhældes med Saltsyre 383.
Hvorfor bliver Kulsyre ikke opbevaret i tilproppede Glasflasker ligesom Svovlsyre,
Salpetersyre og Saltsyre............................................................... 3^3-
Hvorfor bliver Kalkvand uklart, naar man med Munden blæser Luft ind deri................... 383.
Hvorfor opstaar der hvide, stikkende Dampe, naar man overhælder Kogsalt med stærk
Svovlsyre................................................................................ 3^4-
Hvorfor ryger stærk Saltsyre i Luften.................................................. • • 3^4-
Hvorfor bliver Saltsyre og Eddikesyre ved Kogning svagere og mindre virksom............... 385.
Hvorfor bliver en Glasplade mat og ugennemsigtig, naar man lægger den over et Kar,
fra hvilket der opstiger Dampe af Flussyre............................................. 385-
Hvorfor opløses Guld i en Blanding af Saltsyre og Salpetersyre, medens det er absolut;
uopløseligt i Saltsyre eller Salpetersyre hver for sig................................... 3^6.
Hvorfor fremstiller man i Laboratorier og kemiske Fabrikker saa sjældent Kiselsyre .... 386.
Hvorfor forkuller og forbrænder et Stykke Vinsyre, naar man opheder det paa et Stykke
tyndt Metalblik, medens dette ikke sker med Kiselsyren (Kvartssand)...................... 387.
Metallerne.........................................................................
3«7-
Hvorfor gives der ikke i Handelen Bladantiinon, Bladarsenik og Bladvismuth, medens
Bladguld (ægte og uægte), Bladsølv, Bladtin (Staniol) og andre Bladmetaller er be-
kendte Fabrikations-Artikler, der finder en mangfoldig Anvendelse................... 389.
Hvorfor antager Staal ved den saakaklte Anløbning allehaande Farver ...................... 389.
Hvorfor forarbejder man sjældent Guld rent, men næsten altid blandet med Sølv og
Kobber............................................................................. 3&9-
Hvorfor fremtræder Sølv paa Fotografier mere eller mindre sort, da jo dog Sølvet i vore
Mønter og vore Sølv-Luksusgenstande er smukt hvidt........................................ 3^9 •