Hvorfor - Fordi 1890
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI
Kemi.
Side
Hvorfor deler man Metallerne i Letmetaller og Tungmetaller.............................. 390.
Hvorfor forsvinder et lille Stykke Natrium lidt efter lidt i Vand, medens et lige saa stort
Stykke Kobber bliver liggende uforandret ........................................ 390.
Hvorfor opstaar der ved Opløsning af Kalium i Vand en violet Flamme paa Vandet ... 391.
Hvorfor opstaar der i Reglen ingen Flamme ved Natriums Opløsning i Vand................. 391.
Hvorfor maa man helst opbevare Kalium og Natrium i Petroleum............................ 392.
Hvorfor kan man ikke ganske simpelt opbevare Letmetaller i Luften, saaledes som man
gør med Bly, Tin, Jern, Kobber, Sølv o. a.......................................... 392.
Hvorfor forbrænder et Stykke Tin med Lethed i en med ren Ilt mættet Spiritus- eller
Lysgasflamme, medens et Stykke Bly vel sinælter, men ikke forbrænder til Aske . .. 393.
Baserne................................................................................ 393.
Hvorfor bliver rødt Lakinospapir ved Neddypning i Natronlud blaat, medens det ved Be-
røring med Basen Kobberilte forbliver uforandret.................................. 395.
Hvorfor forsvinder Fedtpletter af en Dug, naar man vasker den med Sodalud eller kau-
stisk Soda (Ætsnatron) og Vand.................................................... 395.
Hvorfor kan friske Syrepletter fjærnes ved Ammoniak, gamle derimod ikke.................. 395.
Hvorfor kommer ved Læskning af Kalk Kalkvællingen i Kog ................................. 396.
Hvorfor opstaar der i en Opløsning af blaa Kobbervitriol i Vand et smukt blaat Bund-
fald, naar man tilsætter nogle Draaber Kalilud eller Netronlud.................... 396.
Saltene .................................................................................. 396.
Hvorfor forsvinder Kogsalt, naar vi overhælder det med Vand............................... 399«
Hvorfor forsvinder der ikke mere Salt, naar man tilsætter den i forrige Stykke omtalte
Opløsning endnu mere Kogsalt......................................................... 399.
Hvorfor forsvinder Marmor og Sand ikke, naar man overhælder dem med Vand ...... 400,
Hvorfor kan man let rense Kogsalt, forurenet med Sand og Ler.............................. 400.
Hvorfor kan man i en Saltopløsning opløse Kalisalpeter, selv om der ikke opløses mere
Kogsalt......................................................................... 400.
Hvorfor er en Træpind, som man har dyppet i en Saltopløsning, efter at være bleven
tør, bedækket med en glinsende Skorpe............................................... 401.
Hvorfor giver en Alunopløsning større Krystaller, naar man lader den langsomt fordampe
i Luften, end naar man afdamper den over Ild......................................... 401.
Hvorledes er det muligt ved Krystallisation at skille en mekanisk Blanding af Kogsalt og
Kalisalpeteropløsning fra hinanden .................................................. 401.
Letmetallerne ...................................................................... 402.
Hvorfor maa Potaske opbevares paa et tørt Sted og i tildækkede Kar....................... 403.
Hvorfor kan man rense smudsigt Linned ved Behandling med varm Potaske . ................. 403.
Hvorfor kan Asken af haardt Træ, f. Eks. Bøgetræ og Egetræ, bruges ved Tøjvask . . . 403.
Hvorfor eksploderer Salpeter, naar man strør det paa glødende Kul *...................... 404,
Hvorfor forbrænder sort Krudt saa hurtigt og fuldstændigt, medens den i forrige Stykke
omtalte Eksplosion sker langsommere, og der dog i begge Tilfælde forbrændes Sal-
peter og Kul................................................................... 404.
Hvorfor kan Pletter af Alizarin- eller Anilinblæk ikke fjærnes med Syresalt.............. 404.
Hvorfor knitrer Kogsalt, naar man opheder det stærkt paa et Stykke Blik......,........... 405.
Hvorfor er Kogsaltet af en saa fremragende Vigtighed ved vore Maaltider ................. 405.
Hvorfor bedækkes Soda i Luften med et let pulveragtigt Overtræk.......................... 405.
Hvorfor forsvinder Farven fra malet Træ, naar man overhælder det med Natronlud og en
Tid lang lader denne indvirke derpaa................................................ 406.
Hvorfor opstaar den bekendte Opbrusning, naar man hælder et Bruspulver i et Glas
Vand............................................................................ 406.
Hvorfor anvender man saa hyppigt Borax ved Lodning....................................... 406.
Hvorfor er Vandglas opløseligt i kogende Vand, medens Vindues- og Spejlglas er aldeles
uopløseligt i Vand.............................................................. 406.
Hvorfor kan man anvende Vandglasopløsning lil Rensning af smudsigt Linned..... 407.
Hvorfor vasker man Uldtøj bedre med Soda og Sæbe end ined Sæbe alene.......... 407.
Hvorfor mætter (imprægnerer^ man Tøjer og Træ med fortyndet Vandglasopløsning .... 407.
Hvorfor opstaar der en tyk, hvid Gelé, naar man paa Vandglasopløsning hælder Saltsyre 408.