Hvorfor - Fordi 1890

Kemi, XXVII Side Hvorfor cr Glas et saa fortrinligt Materiale til Fremstilling af kemiske Redskaber........ 408. Hvorfor udvikler der sig Lugt af Ammoniak eller Salmiakspiritus, naar man blander Sahniaksalt med Ætskali eller overhælder det med Kalilud............................... 408. Hvorfor opstaar der en hvid, tæt Taage, naar man over Halsen af en Flaske med Salt- syre holder en med Salmiakspiritus fugtet Glasprop eller anden Genstand ............ 409, Hvorfor opstaar der ligeledes en hvid Taage, naar man holder en Spiral af glødende Platintraad i varme Ammoniakdampe.................................................. 409. Naar man samtidigt opheder Potaske og kulsur Ammoniak paa et tyndt Stykke Blik eller i en Porcellænsskaal, hvorfor bliver da Potasken liggende, medens al den kulsure Ammoniak forsvinder.................................................................. 410. Hvorfor tilsættes der Ammoniaksalt ved Bagning af de saakaldte Peber- eller Honning- kager............................................................................... 410. Hvorfor kan man bruge Salmiaksalt til Fortinning og Lodning ........................... 411. Hvorfor bruser Kalksten op, naar man overhælder den med Saltsyre, medens dette ikke er Tilfældet med grøn Feldspat, Kvarts og andre Stenarter .......................... 411. Hvorfor maa Kalk brændes for at gøres til Mørtel........................................ 411. Hvorfor falder brændt Kalk sammen til et tørt Pulver, naar man overhælder det med lidt Vand ......................................................................... 412. Hvorfor kan læsket Kalk i Kalkgruber bevares brugelig i saa lang Tid.................. 413. Hvorfor kaldes brændt Kalk ogsaa Ætskalk................................................. 413. Hvorfor kaldes den læskede Kalk ogsaa Hvidkalk............................................. 413. Hvorfor anvendes Kalksalte til Gødning af Marker.......................................... 413. Hvorfor brændes Gibs, naar man vil benytte den til Modellering............................. 414. Hvorfor maa Klorkalk og Klorkalcium ikke forveksles...................................... 414. Hvorfor maa Portlands Cement, hydraulisk Kalk og hydraulisk Mørtel omhyggeligt be- skyttes mod Fugtighed............................................................... 41 5 Hvorfor blander man undertiden Hvidkalk i Vandmørtel under Forarbejdningen................. 415. Hvorfor kaldes Ætsmagnesia (Mg O) ogsaa Talkjord og Bitterjord............................. 415. Hvorfor egner Magnesit sig bedre end Kalksten eller Mannor til fabrikinæssig Fremstil- ling af Kulsyre.................................................................. 416. Hvorfor opstaar der straks et tykt, hvidt Bundfald, naar man i gibsholdigt Brøndvand hælder en Opløsning af Klorbarium.................................................. 416. Hvorfor kalder man det hvide Bundfald, som opstaar ved Tilsætning af Svovlsyre til en Opløsning af Klorbariuin i Vand Pennanenthvidt eller Blanc fixe........................ 416. Hvorfor lyser visse hvidmalede Genstande i Mørke smukt violet ........................... 417. Hvorfor er Aluminium det eneste Letmetal, som finder Anvendelse til Fremstilling af en hel Række af Genstande......................................................... 417. Hvorfor er Udnyttelsen af Aluminium mulig og sandsynlig i Øjemed vedrørende Luft- sejladsen ...................................................................... 418. Hvorfor forsvinder det fnuggede, flue Bundfald, som opstaar ved Tilsætning af Kalilud til Alunopløsning, naar man tilsætter endnu mere Kalilud ......................... . 418. Hvorfor er frisk fældet Lerjord opløselig i Svovlsyre, medens Mineralierne Korund, Ru- bin, Safir, som ligeledes bestaar af Lerjord, er ganske uopløselige i Svovlsyre .... 418. Hvorfor vokser en farveløs Alunkrystal, naar man hænger den i en Traad i en violet Kromalunopløsning, uforstyrret videre og bedækkes med et Lag af mørkerødt Krom- alun ................................................................................ 41g, Hvorfor vokset ikke Stene i Jorden, da dog Alun og andre Krystaller lidt efter lidt til- tager i Størrelse ............................................./.................... 419. Hvorfor beklæder vi ofte vore Ildsteder med Chamottesten eller -plader, særlig naar de er udsatte for meget stærk Ild................. ..................................... 420. Hvorfor betrækkes Ler- og Porcellænsvarer saa hyppigt med Glasur........................... 420. Tungmetallerne................................................................... 420. Hvorfor er Raajern snart graat eller sort, snart hvidt .............................. 421. Hvorfor bedækkes Genstande af Jern ved længere Henliggen i tugtig Luft med cn rød- brun Skorpe...................................................................... 423. H vorfor løsner der sig Dele af Jernet ved Smedning, medens dette ikke er Tilfældet ved Bearbejdning af Sølv, Guld og Platin ........................................ 423. Hvorfor ser man ved Jernkilder Jordbunden i Nærheden af disse bedækket med et okker gult Dynd........................................................................ 423. llvorfor forordner Lægerne undertiden syge Personer Jernpiller...................... 424. Hvorfor bliver Tagsten efter Brændingen stærkt røde, da dog det Ler eller den Jord, hvoraf de formes, ikke har denne Farve ......................................... 424.