Hvorfor - Fordi 1890

XXVIII Kemi. Side Hvorfor bedækkes Vægge og Gulve med et rustbrunt Overtræk paa Steder, hvor der desinficeres med en Opløsning af grøn Jernvitriol................................... 424. Hvorfor farves en Lærredslap blaa, naar man først trækker den igennem en fortyndet Jernkloridopløsning og derefter gennem en Opløsning af gult Blodludsalt............. 425, Hvorfor farves friske Æbler paa Snitfladen blaasorte, naar man skærer dem over eller skræller dem med en Staalkniv..................................................... 425- Hvorfor mætter man undertiden Gavntræ med en Opløsning af Klorzink, Kobbervitriol, Stenkulstjæreolie o. a........................................................... 425- Hvorfor anvender man Blykamre ved Fremstillingen af engelsk Svovlsyre . ................ 420- Hvad er Grunden til, at der omkring en Strimmel Zink, som man dypper i Blysukker- o pløsning, opstaar en porøs, metallisk Svampmasse..... .. ....................... 427- Hvorfor korner eller granulerer man ofte Metaller.................................... 427- Hvorfor fortinner man Kobberkøkkenkar indvendig, særlig Kasseroller, Kage- og Budding- forme .......................................................................;...... 427‘ Hvorfor bliver et Knivsblad, som man blot et Øjeblik stikker ned i en Opløsning af blaa Kobbervitriol, straks kobberrødt .............................................. 42°. Hvorfor fugter man Saahvede kort før Udsaaningen med en fortyndet Opløsning af Kobber- vitriol ...................................................................... 429- Hvorfor maa man ikke lede ammoniakholdige eller ammoniakalske Dampe gennem Kobberrør .................................................................. • 429- Hvorfor beholder Kviksølv sin metallisk glinsende Overflade, naar man opheder det i L uften, medens f. Eks. Bly hurtigt bedækkes med en graa Hinde................... 429- Hvorfor er det farligt at lade Kviksølv staa aabent i beboede Værelser .............. 429, Hvorfor bliver Guldsmykker sølvhvide, naar de kommer i Berøring med en Draabe Kvik- sølv eller med Kviksølvdampe....................................................... 430. Hvorfor bør man ikke lade Sølvskeer ligge i sure Spiser.............................. 430. Hvorfor maa man aldrig bringe Opløsninger af Sølvsalte sammen med Ætsanimoniak og Ammoniaksalte..................................• ............;.................... 43°* Hvorfor kan man anvende Helvedstensopløsning til Tegning paa Linned........... ......... 430. Hvorfor er Klorforbindelser saa ualmindelig følsomme Reagenser paa Sølv og omvendt.. 431. Hvorfor bliver det med Klorsølv mættede, saakaldte Positivpapir sort, naar det udsættes f or Lyset........................................................................ 43 *• Hvorledes er det Guldarbejdere muligt at skælne ægte Guldvarer fra uægte eller slette V arer ved Probérstenen og Salpetersyren.......................................... 433. Hvorfor renser man Guldkæder ved en let Vaskning i Salmiakspiritus...................... 433. Hvorfor maa man ikke smælte Bly, Zink, Tin, Vismuth, Antimon og Arsenik i Platin- digler ........................................................................... 433- Hvorfor maa man heller ikke gløde rene Alkalier, f. Eks. Kaliumiltehydrat, salpetersure Alkalier og Jordarter i Platinkar................................................... 434- Hvorfor kan man med Platinsvamp eller Platinsort forbinde Ilt og Brint eller Knaldluft til Vand............................................................................ 434. Organisk Kemi........................................................................ 434. Kulstof hydrater....................................................................... 436. Hvorfor gaar et Hønseæg ved Henliggen i Luften snart i Forraadnelse, medens en Gen- stand af Sukker eller formet af Marmor forbliver uforandret............................ 437. Hvorfor kan man paa Gennemsnittet af en Træstamme se Træets Alder.......................... 438. Hvorfor brækker vort ordinære Trykpapir saa let, medens Papir, fabrikeret af Klude, er langt stærkere........................................................................ 43 8. Hvorfor kan man ved Neddypning i stærk Svovlsyre gøre Papiret pargamentlignende og sejgt, medens det dog paa den anden Side er bekendt, at Svovlsyren udøver en øde- læggende Indvirkninge paa Træ, Lærred, Papir etc....................................... 438. Hvorfor antager Plantetrevler eller Cellulose ved Behandling med koncentreret Salpeter- syre eksplosive Egenskaber..................................................... ...... 439. Hvorfor overhælder Landmanden og Gartneren undertiden Ukrudt med Kalkmælk.................. 440. Hvorfor forbrænder et Stykke Træ i aaben Ild fuldstændigt og lugtfrit til Kulsyre og Vanddamp, medens et lignende Stykke Træ i en Retorte af Glas eller Jern, udsat for Rødglødhede, udvikler talrige, tildels ildelugtende Luftarter og efterlader store Masser af Kul............................................................................ 44°« Hvorfor kan man af Stenkul fremstille Lysgas............................................... 441. Hvorforjliar Tjære i de sidste Aartier indtaget en saa fremragende Plads i Tekniken ... 442. Hvorfor,maa man ikke stryge Træ med Oliefarve, før det er ganske udtørret.................. 433.