Hvorfor - Fordi 1890

Kemi, XXIX Side Hvorfor er det muligt med Lethed at paavise en Tilsætning til eller Indhold af Kartoffel- stivelse i Hvedestivelse............................................................ 444- Hvorfor er Mel mere nærende end Stivelse.................................................. 444- Hvorfor fabrikeres Stivelse i store Masser, da den dog som Næringsmiddel kun har en betinget Værdi...................................................................... 445- Hvorfor bliver Stivelseklister surt ved længere Henstaaen i Luften...................... 445- Hvorfor gør Kvædekorn Vand til en tyk Slim ........................................... 44^. Hvorfor er Sukker snart snehvidt, snart blaahvidt og snart brunt...................... 44^. Hvorfor kan selve Sukkeret anvendes som Farvestof....................................... 447- Hvorfor har frisk god Mælk en svag sød Smag. ......................................... 447- Æggehvidestoffer eller Proteinstoffer, Fermenter, Gæring, Alkohol, Fedtsyrer, Fedt- stoffer ......................................................................... 44&- Hvorfor udvikler Æggehvidestofferne ved deres Forraadnelse saa ildelugtende Luftarter.. 450. Hvorfor er Æggehvidestofferne tillige en Kilde til salpetersure Salte.................... 45 Hvorfor gaar Vinmost uden Tilsætning af Gær i Gæring..................................... 451- Hvorfor fordærves friske Frugtsafter saa hurtigt i fri Luft............................. 452- Hvorfor kan Vine af ringere Kvalitet forædles ved Tilsætning af Druesukker.............. 4S2- Hvorledes kan der ved Kunst fremstilles en vinlignende Drik, uden at nogen Drue har givet sin Saft til denne............................................................ 453- Hvorfor er Vinen intet Nærings-, men kun et Nydelsesmiddel............................ 454- Hvorfor er Humle en saa væsenlig Bestanddel i alt 01.. „............................... 454- Hvorfor beviser Øllets Farve slet intet i Henseende til dets Godhed..................... 455- Hvorfor kan den kogte Ølurt endnu ikke betegnes med Navnet 01......................... 456. Hvorfor kan Alkohol eller Spiritus ikke uden videre benyttes til Brændevin eller Likører 456. Hvorfor er god, d. v. s. ægte Rom, Kognak og Arrak at foretrække fremfor den almin- delige Brændevin, men ogsaa saa meget dyrere........................................ 45^. Hvorfor brænder Spiritus med mat, ikke lysende, næppe synlig Flamme................... 456. Hvorfor forbliver der undertiden ved Forbrænding af Spiritus et flydende Bundfald tilbage, der ved Antændelse ikke kan brænde............................................... 457- Hvorfor overtrækkes Oliemalerier med en Lakfernis....................................... 457- Hvorfor opbevares anatomiske Præparater og zoologiske Naturalier i Spiritus............. 457. Hvorfor kan Fedtpletter fjærnes af Papir, Silketøj og andre Stoffer med Æter og Benzin 459- Hvorfor kan man af Spiritus fabrikere Eddike........................................... 459- Hvorfor kan der ved Hjælp af Sukker paavises fri Svovlsyre i Eddike..................... 459. Hvorfor forsvinder en Plet af Terpentinolie efter nogen Tids Forløb, medens en Plet af Koeolie eller Provenceolie forbliver................................................ 459- Hvorfor gennemtrænger man Læder og Trævarer, Gulve, Sejl og Tovværk med Olie ... 460, Hvorfor vedbliver en Kobberplade, der er bestrøget med Roeolie, at være blød og klæbrig paa sin Overflade, medens Linoliemaling efter kort Tids Forløb viser sig fast og tør 460. Hvorfor er rent Gaasefedt, Benolie og Roeolie tyndt flydende, medens Oksefedt, Hjorte- talg og Smør er mere eller mindre faste Fedtstoffer................................. 460. Hvorfor er Sæber snart haarde snart bløde............................................... 461. Hvorfor koger man ikke ogsaa Sæbe med Basen Ammoniak.................................. 462. Hvorledes tilberedes Stearin............................................................ 462. Flygtige Olier og Harpixer........................................................... 462. Hvorfor lugter Planter og Plantedele ofte saa ejendommeligt og gennemtrængende, medens der sjældent eller slet ikke er en saadan Lugt ved mineralske Masser............. 464. Hvorfor udbreder Tjærekogerier og Benbrænderier en saa intensiv, højst ubehagelig Lugt 464. Hvorfor dypper man Vægen i Olielamper, der skal brænde i uopvannede Lokaler, Kirker, Koncertsale, i Terpentinolie umiddelbart før Antændelsen............................ 464. Hvorfor bliver Terpentinolie ved længere Henstaaen i en aaben Flaske tykflydende, klæbrig og tilsidst fast og haard................................................. 465. Hvorfor kunde de gamle Ægypteres Døde som saakaldte Mumier bevares i Aarhundreder, ja selv i Aartusinder mod en fuldstændig Forraadnelse.............................. 465.