Hvorfor - Fordi 1890

XXX . Kemi. Side Planternes Ernæring og Vækst..................................................... 466. Hvorfor er Kendskab til den kemiske Sammensætning af en normalt udviklet Kultur- plantes Aske af Betydning for Landmanden...................................... 466 Hvorfor er en kemisk Analyse af Jordbunden til Nytte for Landmanden.................. 467. Hvorfor er Leret en saa vigtig Bestanddel af Agerjorden............................. 468. Hvorfor er den ægte Guano et saa fortræffeligt Gødningsmiddel..................... ... 468. Hvorfor indeholder visse Plantedele — som Blade, Grene, Straa — forholdsvis betydeligt flere Askebestanddele end den hele Plante....................................... 468. Hvorfor stiger Plantesaften op til de yderste Spidser af et Træ eller en Plante, da den dog, som Følge af sin Tyngde, viser Bestræbelse efter at falde, og den saakaldte Haarrørskraft kun formaar at hæve Væskerne op til forholdsvis ringe Højder...... 469. Hvorfor maa Vand betragtes som et Næringsmiddel for Planter.......................... 469. Hvorfor er Luftens og Jordbundens Kulsyre et overordenligt vigtigt Næringsstof for Planter............................................................................... Hvorfor kræver Agerjorden Gødning ined Kvælstofforbindelser, da dog Atmosfæren er saa rig paa Kvælstof...................................................................... Hvorfor lægger Landmanden og Gartneren saa stor Vægt paa Jordbundens Indhold af Humus......................................................................... 471 Menneskets Ernæring..................................................................... 471 Hvorfor er Mælk det første af alle Næringsmidler for Børn.............................. 474- Hvorfor er Mælk ugennemsigtig, da den dog indeholder ca. 87 °/o Vand................ .. 474. Hvorfor er god fed Ost et af de kraftigste Næringsmidler............................... 475- Hvorfor er Kød, Æg, Melspiser, Brød og Bælgfrugter de bedste Næringsmidler.............. 475- Hvorfor giver Hvedemel, udrørt med Vand, en Dejg, der er til at ælte, Stivelsemel der- imod ikke ......................................................................... 475 Hvorfor tilsætter man ved Brødbagning Dejgen Surdejg eller Gær......................... 476. Hvorfor kaldes Kulhydraterne (Stivelse, Gummi og Sukker) fedtdannende Stoffer........... 476. Hvorfor lever Mennesket ogsaa af Luften............................................... 477 Hvorfor er Vand et af de vigtigste Næringsmidler...............;....................... 477 Hvorfor fordærves Drikkevand paa Skibe ikke saa let, naar det opbevares i Jernbeholdere 478. Hvorfor nyder Mennesket saa godt som ingen mineralske Næringsmidler, da disse dog er saa nødvendige for Ben-, Muskel- og Bloddannelsen................................. 478. Hvorfor kalder man undertiden Kulhydrater og Fedtstoffer Respirationsinidler...........’ 478. Hvorfor indeholder saltet Kød færre Næringsstoffer end frisk Kød....................... 479- Hvorfor maa man betragte Bouillon mere som et Nydelsesmiddel end som et Nærings- middel ......................................................................... 479- Ilvad er Grunden til, at man kan leve udelukkende af vegetabilske Næringsmidler......... 480. Hvorfor kan de saakaldte Nydelsesmidler ikke betragtes som Næringsmidler ............. 481. Hvorfor maa man ved Valg af Spiser tage særligt Hensyn til deres Fordøjelighed.......... 481. Hvorfor er det ikke at anbefale at købe Næringsmidler og Nydelsesmidler i pulveriseret Tilstand..................................................,....................... 482. Hvorfor maa man tygge Spiserne omhyggeligt............................................ 482. Hvorfor kan Chymus i Maven fuldstændigt gennemtrænges af Mavesaften.................... 482. Hvorfor beror hele Ernæringsprocessen paa Væskernes Diffusion ........................ 482. Hvorfor fuldstændiggør Bugspytkirtlens og Leverens Virksomhed hinanden................. 483. Hvorfor sporer man ofte efter nydt Maaltid Bevægelser i Bughulen....................... 483, Hvorfor virker Gifte — bortset fra Slangegift — kun dødeligt, naar de naaer ind i Fordøjelsesorganerne.......................................................... .... 483 Hvorfor maa vi regelmæssigt nyde Føde.................................................. 48j Hvorfor spiser vi mere om Vinteren end om Sommeren..................................... 484. Hvorfor spiser Beboerne af kolde Egne mere end Beboerne af varme Lande................. 484. Hvorfor kan Mennesket nok eksistere ved udelukkende Nydelse af flydende, men ikke ved udelukkende Nydelse af fast Føde ............................................. 484 Hvorfor er Kærnemælk et godt Næringsmiddel.............................................. 484 Hvorfor er det skadeligt at drikke større Mængder af Mælk hurtigt efter hinanden........ 485. Af hvilke Dele bestaar et Æg............................................................ 435 Hvorved adskiller Blommen sig fra Hviden ............................................. 485. Hvoraf bestaar Æggeskallen............................................................ 485 Hvorfor er gamle Æg lettere end friske................................................. 485. Hvorfor er raa Æg mere letfordøjelige end kogte........................................ 486. Hvorfor kan man holde Æg friske i længere Tid, naar man gør dem luft- og vandtætte. 486. Hvad forstaas der ved kondenseret Mælk................................................. 486.