Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 229 723. Hvad forstaas der ved Lysets Dobbeltbrydning? Den Egenskab hos visse Krystaller, at en ensfarvet Lysstraale ved at gaa igennem dem brydes i to forskellige Retninger, saa at der af én Lysstraale opstaar to. Dobbeltbrydningen er ganske almindelig hos Krystaller og beror paa, at Æteren har forskellige Egenskaber i forskel- lige Retninger indenfor Krystallen. I ikke-krystalliserede Legemer ud- breder Lysbølgerne sig ensartet til alle Sider, men. i de fleste Krystaller forplanter Lyset sig forskelligt i de enkelte Krystalaksers forskellige Retninger. Det er imidlertid umuligt her nærmere at gaa ind paa den af Huyghens givne Forklaring af Dobbeltbrydningen. Blandt dobbeltbryden.de Stolfer er Kalkspathen mest bekendt. Det var ogsaa hos dette Legeme at vor Landsmand. Bartholin i Aaret 1669 første Gang iagttog Fænomenet. 724. Hvad forstaas der ved polariseret Lys? Derved forstaas Lys, som under visse Omstændigheder taber Ævnen til at kastes tilbage fra et Spejl, passere igennem et gennem- sigtigt Legeme o. s. v., Egenskaber, som det naturlige Lys jo be- sidder under alle Forhold. Navnet hidrører fra Sammenligningen med en Magnet, som viser størst Virkning i sine saakaldte Poler. For at forstaa Polarisationen er det nødvendigt at sige et Par Ord om den Maade, hvorpaa Æteren vibrerer i en Lysstraale. Tænker man sig en lang Hampsnor, der er spændt vandret ud imellem et Par Opstandere, og at man med en Stok slaar til Snoren ovenfra, vil man se, hvorledes Slaget med stor Hastighed forplanter sig langs denne. De Dele af Snoren, som er ramte af Slaget, trænges til Siden, de drager deres Naboer efter sig og paa den Maade forplantes Slaget til den yderste Ende af Snoren. Smaadelene i Snoren bevæger sig op og ned, men Bevægelsen forplantes i vandret Retning. Paa samme Maade fore- gaar Ætersvingningerne i en Lysstraale vinkelret mod Straalens Ret- ning. Hos en almindelig Lysstraale svinger Ætermolekulerne i alle Retninger mod Straalen, men i den polariserede svinger de i et og samme Plan (ganske som i Hampsnoren), d. v. s. i en og samme Retning. 725. Hvorledes faar man polariseret Lys? Ved at lade Lyset gaa igennem visse Krystaller eller ogsaa ved Refleksion. Bedst lykkes det, naar Lyset reflekteres fra et Spejl af sort Glas under en Hældning af 35° mod Overfladen; eller naar man lader almindeligt Lys gaa igennem en Kalkspathkrystal.