Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

230 Læren om Lyset. 726. Hvorledes viser polariseret Lys sig? For det blotte Øje kan der ikke ses nogen Forskel mellem na- turligt og polariseret Lys; det polariserede Lys gør samme Indtryk paa Øjet som det naturlige. Sætter man derimod foran Øjet en Kalkspath.- krystal, saa at Straalen først maa gaa igennem Krystallen, inden den trænger ind i Øjet, saa opstaar der ved visse Flammer Mørke i Kry- stallen, d. v. s. Straalen gaar ikke igennem Kalkspaten. Det samme er Tilfældet ved Refleksion. En polariseret Straale kastes ikke under alle Omstændigheder tilbage fra et Spejl. Som vi ser, er det egenlig ved Brydning og Refleksion, at det polariserede Lys viser sig saa forskelligt fra det naturlige. Lysets Polarisation opdagedes 1808 af Malus. 727. Hvad forstaas der ved Lysets Interferens? At to Lysstraaler kan udslukke hinanden; Lys, lagt til Lys, bli- ver Mørke. Dette ejendommelige Fænomen, som iagttoges allerede i det 17de Aarhundrede af Grimaldi, var aldeles uforklarligt for Emissions- teorien (652), men en aldeles nødvendig Følge af Vibrationsteorien, for hvilken det blev en mægtig Støtte. Naar to Straaler gaar samme Vej, saa er det tydeligt, at det under visse Forhold vil kunne indtræffe, at en Æterpartikel, paavirket af den ene Straale, vil svinge opad, men under Indvirkning af den anden vil bevæge sig nedad; er da begge Virkningerne lige stærke, kan Partiklen hverken bevæge sig op eller ned: den forbliver i Hvile. Indtræffer dette hele Tiden, naar Lysstraa- lerne passerer, bliver der i det Punkt Mørke. Naar derimod begge Lysstraalerne stræber efter at føre Æterpartiklen i samme Retning, for- stærker de hinandens Indvirkning, og Lysindtrykket forstærkes. Ved Interferens ser man derfor afvekslende lyse og mørke Baand i Stedet for en ensartet belyst Flade. Træffes Øjet af interfererende Lysstraaler, opstaar der uophørlige Afbrydelser i Lysindtrykket, men for at Inter- ferensen mellem to Lysknipper ikke skal ophæves af Interferensen af et Par andre, maa Lysgiveren være et lysende Punkt. Af den Grund er det, at Fiksstj ærnerne tindrer mere end Planeterne, som haren større synlig Overflade. Er Lyset hvidt, d. v. s. bestaar det af de 7 Regnbuefar- ver, kan visse Farver udslukkes, uden at de andre dermed forsvinder. Deraf forklares det Farvespil, som ofte viser sig ved Stjærnernes Tindren. 728. Hvad forstaas der ved Lysets Bøjning eller Diffraktion? Derved forstaas en Mængde Lysfænomener, som viser sig, naar Lys gaar forbi en skarp Kant, gennem fine Huller m. m. Diffraktionen opdagedes af Grimaldi og forklaredes af Fresnel 1815.