Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 231 Egenlig er Diffraktionen en Ytring af Interferensen, d. v. s. hinanden nærliggende Lysbølgers gensidige Virkning. Naar man i nogle Meters Afstand med halvtlukkede Øjne be- tragter en Lysilamme, ses der paa begge Sider af Flammen farvede Billeder og Straaler, der hidrører fra Diffraktionen. De farvede Ringe, som ses omkring Gasflammer o. lign., naar de betragtes gennem et med Em belagt Vindue, beror paa Diffraktionen. Det smukke Farvespil, som viser sig, naar man betragter en Lysgiver gennem Fanen paa en Fjer, beror ligeledes paa Diffraktionen. Diffraktionen bestaar i, at Lysstraalerne, naar de gaar forbi en skarp Kant eller gennem et fint Hul, bøjes til Siden, hvorved der op- staar Interferens. Jo mindre Lysgiveren er i Omfang og jo skarpere Kanten er, desto tydeligere fremtræder Fænomenet. Adskillige Fæno- mener i Atmosfæren beror paa Diffraktionen, men derom mere senere. 729. Hvorledes er det menneskelige Øje indrettet? Vort Øje kan, betragtet som et Instrument, sammenlignes med et fotografisk Apparat: den ydre Verden af bildes paa Øjets Bund. Fig. ij8. Vandret Gen- nemskæring af det menne- skelige Øje. Øjet er en af Væsker fyldt Kugle. Ved Krystal- lindsen C (Fig. 138) deles Øjet i to Rum; det min- dre, fyldt af den saakaldte Vandvæske, begrændses fortil af den udadbøjede Hornhinde B; det større Rum er fyldt af det saakaldte (Raslegerne og be- grændses bagtil af Sethinden R. Paa Nethinden udbreder Synsnerven sig. Krystallindsen dækkes for en stor Del af Iris eller Regnbuehinden I, som kun lader et Hul i Midten, Pupillen, A, aaben for Lys- straalerne. 730. Hvorledes opstaar en Synsfornemmelse? Af hvad ovenfor er sagt, vil det indses, at Øjet bestaar af to adskilte Dele: et Nerveapparat (Nethinden), som optager Lysindtrykkene og forplanter dem til Hjærnen; samt et System brydende Medier (Vand- væsken, Lindsen og Glaslegemet), som ligger foran Nethinden og for- stærker Lysindtrykket ved paa denne at danne Billeder af de ydre Gen- stande. Opstod der ingen Billeder paa Nethinden, vilde vi kun fornemme Lys, men ikke se Genstandene Er Billedet af en Genstand skarpt, ser vi dette tydeligt; er Billedet ikke skarpt begrændset, ser vi Genstanden utydeligt.