Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 233 da sammen, hvorved Pupillen bliver lille og der trænger en mindre Mængde Lys ind i Øjet. Ved svag Belysning udvider derimod Iris sig, for at der skal komme tilstrækkeligt Lys ind i Øjet. Enhver kan selv let overbevise sig om Sandheden heraf, ved i Spejlet at betragte sit eget Øje, naar man fra et mørkt Værelse kommer ind i et oplyst. Iris har imidlertid ogsaa en anden Bestemmelse at opfylde. Naar man med en Lindse vil have et rigtig skarpt Billede, kan man ikke benytte mere eud de Straaler, som gaar igennem Midten af Lindsen; de, som kommer fra Kanterne, maa udelukkes, eftersom de ikke brydes til samme Punkt som de centrale Straaler. Iris udgør nu en saadan „Blænding“. 735. Hvad forstaas der ved et nærsynet Øje? Et normalt Øje er indrettet for alle Afstande, ligefra den uendelig langt borte beliggende Genstand (Stjærnerne, Genstandene ved Hori- sonten o. s. v.), indtil en Afstand af c. 41/a Tomme. Naar der ikke an- vendes nogen Akkommodation, brydes uendeligt langtfra kommende Straaler (disse er paa det nærmeste parallele) til Nethinden; naar nær- mere Genstande betragtes, anvendes Akkommodationen for at faa Billedet til at falde paa Nethinden. Et nærsynet Øje samler parallele Straaler foran Nethinden. Lindsen bryder Straalerne for stærkt, eller, om man saa vil, Nethinden ligger for langt fra Lindsen. For at se, maa den nær- synede derfor nærme Genstanden til Øjet, thi da fjærner Billedet sig jo fra Lindsen. Den længste Afstand, i hvilken et nærsynet Øje kan se tydeligt uden Briller, skifter alt efter Graden af Nærsynethed fra 3 Fod lige til c. 3 Tommer. For at se paa længere Afstand, anvender derfor den nærsynede konkave Brilleglas, thi disse modvirker Lindsens altfor stærke Brydningsævne. Nærsynethed kaldes Myopi. Fig. 140. Lysstraalernes Gang i et nærsynet Øje. AB Genstanden; b-a Billede paa Nethinden; O Lysstraa- lernes Skæringspunkt. 736. Hvad er Aarsagen til „Langsynethed“? Denne Fejl, som oftest optræder i en senere Alder, er en Følge af, at Øjelindsen med Aarene forhærdes, hvorved den mister Akkommoda- tionsævnen. Det langsynede Øje ser godt paa Afstand (hvor det ikke