Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

234 Læren om Lyset. er nødvendigt at anvende Akkommodation, men overfor nærliggende Genstande niaa det benytte konvekse Brilleglas. Langsynethed kaldes Presbyopi. Fig. 141. Et langsynet Øje. Fig. 142. Lysstraalernes Gang i et langsynet Øje. AB Genstanden; b a Billede paa Nethinden; O Lysstraa- lernes Skæringspunkt. 737. Hvorfor holder gamle Folk Genstande, som de betragter, langt fra sig? Fordi de i Reglen er langsynede og i saa Fald uden Hjælp af Briller faar et tydeligt Billede paa Nethinden, naar de holder den be- tragtede Genstand paa Afstand. 738. Hvorledes kan det være, at man kan se Genstandene, som de er, skøndt Billederne i Øjet er omvendte? Dette Spørgsmaal har sysselsat saavel Naturforskere som Filosofer, og en Mængde forskellige Aarsager er anførte, for at forklare denne tilsyneladende Modsigelse. Den rigtige Forklaring er følgende. Naar Lysstraaler fra en lysende Genstand træffer Nethinden, saa forlægger Øjet Aarsagen til Lysindtrykket i den Retning, i hvilken Straalerne træffer Øjet. Genstanden kommer saaledes til at beholde sin naturlige Stilling, uagtet Billedet i Øjet er vendt op og ned. Dette er forøvrigt ikke noget, der særlig udmærker Øjet og Synsnerven; enhver Nerve forlægger Aarsagen til sin Paavirkning til den Retning, i hvilken Paavirkningen kommer; det bliver derefter Erfaringen og Vanen, som lærer os, om Nerveindtrykket svarer til Virkeligheden eller ej. 739. Er Nethinden overalt lige følsom for Lys? Nej; der findes to Steder, som i saa Henseende særlig udmærker sig: det Sted, hvor Synsnerven gaar ind i Øjet, den blinde Plet (se Fig. 138); mt det Punkt paa Nethinden, som ligger i dens Midte, hvor Øjets Akse træffer Nethinden, den gule Plet. Allerede Navnet antyder, at den blinde Plet er ufølsom for Lys. Falder saaledes Billedet af en ydre