Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 235 Genstand paa den blinde Plet, opstaar der ikke nogen Synsfornemmelse. Den gule Plet derimod er det følsomste Sted paa Nethinden, hvorfor Øjet, naar man vil se en Genstand rigtig tydeligt, altid rettes saaledes, at Billedet falder paa den gule Plet. 740. Hvilken Nytte har Mennesket af at se med to Øjne? Menneskets to Øjne er ikke at betragte som en dobbelt Opsæt- ning af et nødvendigt Instrument, saaledes at man, naar man mister det ene, altid har det andet Øje tilbage til at gøre fuld. Tjeneste, men begge Øjnene virker tilsammen som et Instrument, og flere Synsfornem- melser beror udelukkende paa, at der ses med to Øjne. Enhver bør gøre sig det klart, at det karakteristiske for vore Øjne er, at de arbejder sammen, saaledes at der opstaar et eneste Indtryk; vi kunde nemlig meget godt være udrustede med to eller flere Øjne, uden at have den Nytte af dem, som vi nu virkelig har. For at gøre dette forstaaeligt, skal vi kun gøre opmærksom paa den Omstændighed, at hele den ydre Verden aftegner sig paa en Flade (Nethinden), men at disse Billeder skal give os Forestilling om Legemer, d. v. s. Størrelsen, søm foruden Længde og Brede, tillige har en tredje Dimension, Dybde eller Tykkelse. Denne Opfattelse af de ydre Genstandes virkelige Udstrækning eller Form vindes væsenligst ved Samvirkningen mellem vore to Øjne. Naar vi nys sagde, at Billederne i de to Øjne smælter sammen til et, saa gælder dette kun om Billederne af den Genstand, man i Øje- blikket fikserer eller betragter, alle andre Genstande ses i Virkelig- heden dobbelt, endskøndt vi fra Barndommen af er saa vant til at se bort fra dette, at der senore kræves nogen Øvelse til at komme under Vejr med det virkelige Forhold. Paa følgende simple Maade kan man overbe- vise sig om Sandheden heraf. Man betragter en Genstand paa nogle Alens Afstand, mellem Øjnene og Genstanden sætter man paa Arms Afstand et Blyant; med lidt Øvelse vil man da finde, at man, naar man ser stivt paa Genstanden, ser Blyanten dobbelt og paa den Maade, at naar der- efter det højre Øje lukkes, forsvinder det venstre Dobbeltbillede og om- vendt, d. v. s. det venstre Dobbeltbillede hører til det højre Øje, det højre Billede hører til det venstre Øje. Ser man derimod stivt paa Blyanten ses Genstanden dobbelt, men nu hører det venstre Billede til det venstre Øje o. s. v. Naar vi med begge Øjne betragter en bestemt Genstand, ses alle Genstande foran eller bagved denne dobbelt eller utydeligt, skønt vi ikke lægger saa nøje Mærke dertil. Erfaringen, op- naaet gennem Følelsen og ad andre Veje, har nu lært os, at en Del Billeders Utydelighed i Forhold til andre Billeder beror paa, at de ligger nærmere eller fjærnere fra Øjet. Paa denne Maade letter det, at vi har to Øjne at se med, vor Opfattelse af Genstandenes Dybde eller Relief. Ogsaa paa anden. Maade bidrager det, at vi kan se med to Øjne,