Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

236 Læren om Lyset. til en rigtigere Opfattelse af Genstande. Man kan let overbevise sig om, at de to Billeder, som opstaar, et i hvert Øje, ikke er ens. Betragter man f. Eks. en næsten sammenslaaet Bog, som i en Afstand af 10 å 15 Tommer fra Øjet er opstillet saaledes, at den vender Byggen imod Beskueren, saa vil mau, naar man kun bruger det venstre Øje, se Ryggen paa det venstre Bind, samt med højre Øje Ryggen af det højre Bind. Sammensmæltes disse to Billeder til et eneste Billede, faar man en tydelig Opfattelse af Bogens Brede eller tredje Dimension. Det, at vi ser med to Øjne, letter saaledes vor Opfattelse af Tin- gens virkelige Form gennem den Kundskab, det giver om den tredje Dimension eller Dybden. 741. Hvad er et Stereoskop? Et Instrument, ved hvis Hjælp Fotografier af Landskaber og Genstande faar Relief eller som man siger „bliver naturlige14. Da de fleste vel har set dette nutildags yderst almindelige Apparat, er det vistnok tilstrækkeligt at omtale, at de to Glas, hvorigennem man betragter Billederne, tilsammen danner en bikonveks Lindse (705), som er bleveu skaaret midt over, saaledes at man har erholdt et Par prismeformige Glasstykker, der derefter er bievne indfattede i en Ramme med deres smalle Ender vendt imod hinanden. Stereoskopet blev opfundet 1833 af Wheatstone, men sin nuværende Form erholdt det af Brewster 1850. Grunden til, at Billeder, sete i Stereoskopet, bliver saa „natur- lige“ og fritstaaende er, at de to Billeder, som samtidig betragtes, ikke er hinanden aldeles lige, men fremstiller samme Genstand, set fra to forskellige Standpunkter. Det højre Billede er taget fra højre Side, det venstre fra venstre Side. Gennem de to prismeformige Lind- ser forenes disse to Billeder til et eneste, som, netop fordi Bille- derne ikke var aldeles ens, bliver fritstaaende og levende. Gennem de to Lindsehalvdele forstørres Billedet noget, hvilket gør det endnu naturligere. 742. Hvorfor bedømmer man Afstand rigtigere paa Land end til Søs; bedre i en Gade end paa en Slette? Fordi de mellemliggende Genstande af kendt Størrelse danner saa at sige en Række af Mærkepæle, hvorved Vurdering af Afstand lettes. Hvor saadan Hjælp savnes, f. Eks. paa Søen eller i Luften, be- dømmer vi i Reglen Afstanden højst fejlagtigt. 743. Hvorfor efterlader et Stykke glødénde Kul, som hastigt føres omkring i Luften, en lysende Linie efter sig? Fordi Lysindtrykket bliver tilbage i Øjet endnu en Stund efter at Lysgiveren har ophørt at eksistere eller har forandret Plads. For